God hudpleje – hvad er det?
Indholdsfortegnelse
Hvem har behov for hudpleje?
God hudpleje er noget, som vi alle har brug for. Det gælder både børn og voksne, unge og gamle. Og både kvinder og mænd kan have glæde af at pleje deres hud på den rigtige måde. Der er forskel på, hvad vi har behov for alt efter alder, køn, hudtype, hudens tilstand og de udfordringer, vi måtte have.
Og der er helt sikkert stor forskel på, hvor højt vi vægter den daglige hudpleje. For eksempel er der typisk stor forskel på den opmærksomhed, som kvinder og mænd ofrer på deres hudpleje. Til trods for, at det altså er vigtigt for begge køn.
Og hvad er god hudpleje så? Det er kort fortalt, når du passer godt på din hud ud fra de behov, som netop din hud har.
Lider du af eksem, uren hud, bumser, nældefeber, forkølelsessår, psoriasis eller en anden hudlidelse, skal du i særlig grad passe og pleje din hud godt, for så har din hud behov for ekstra hudpleje og omsorg. Men selv mennesker med perfekt hud og ingen hudproblemer skal sørge for at pleje og passe godt på deres hud.
> Hudplejeprodukter uden parabener
Forskellige hudtyper kræver forskellige former for hudpleje. Men uanset, om din hud er tør, fedtet, uren, sart, allergisk, kombineret eller helt normal, så kan du gøre meget for selv at passe godt på den.
Fokus på hudplejeprodukter
Der findes et væld af hudplejeprodukter på markedet, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Man kan hurtigt købe sig fattig i produkter. Men meget er ikke nødvendigvis bedre. Og alt er ikke gjort ved at købe nogle hundedyre cremer. Desværre. Husk også, at cremer kun virker, når de bliver brugt. Lav en god plejende rutine med de cremer, du bruger, så du får det bedste resultat.
Det vigtigste er derfor at finde nogle få gode produkter, som gør noget godt for din hud, og som du kan lide at bruge. Hudplejeprodukterne skal passe til din hudtype, så din hud får tilført den rette mængde fugt og bliver renset og plejet optimalt. Og så skal det helst være let, overskueligt og til at klare i en travl hverdag.
Økologisk/naturlig/alternativ hudpleje
De mange forskellige kosmetikfirmaer har alle masser af hudplejeprodukter på hylderne. Men foretrækker du økologiske madvarer, er du måske også en af dem, der foretrækker økologiske eller naturlige ingredienser på huden og hudpleje uden parabener og parfume og uden mineralske olier.
I dag er der heldigvis gode muligheder for at vælge økologisk hudpleje eller naturlig hudpleje, også kaldet alternativ hudpleje, frem for traditionel hudpleje. Det er dog vigtigt at huske på, at økologisk hudpleje og naturlig hudpleje ikke nødvendigvis er bedre og sundere for din hud. Økologiske ingredienser og planteekstrakter kan sagtens fremkalde allergi på samme måde, som traditionelle produkter kan. Men økologisk hudpleje og naturlig hudpleje er ikke så fyldt med kemikalier, som de traditionelle produkter typisk er.
I økologisk hudpleje er en stor del af de naturlige ingredienser økologiske og således dyrket uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Men alle ingredienser er ikke nødvendigvis økologiske. Og alle ingredienser er heller ikke nødvendigvis naturlige ingredienser. I naturlig hudpleje er ingredienserne hovedsageligt planter, urter og olier fra naturen. De kan være økologiske, men er det ikke nødvendigvis.
Både økologisk og naturlig hudpleje indeholder primært naturlige ingredienser som planteolier, æteriske olier og planteekstrakter. I det store hele er de økologiske og alternative produkter fri for syntetiske farve- og duftstoffer, mineralske olier, parabener og silikoner.
Nogle af de ingredienser, man ofte bruger i økologisk og/eller naturlig hudpleje, er Tea Tree Oil, Aloe Vera, salt, honning, sandeltræ, arganolie, olivenolie og solsikkeolie.
Hjemmelavet hudpleje
Vil du være helt sikker på, hvad det er, du putter på din hud, kan du lave din egen hjemmelavede hudpleje. Det tager tid, men så ved du i hvert fald, hvad der er i blandingen.
Hjemmelavet hudpleje tager udgangspunkt i gamle husråd om, hvad der virker i forskellige situationer. De fleste husråd stammer fra dengang, der ikke fandtes kosmetisk hudpleje, og man i stedet brugte naturens urter og planter til at pleje huden.
Mange af de traditionelle hudprodukter, man kan købe, indeholder faktisk urter og planter, men derudover indeholder de også en masse andet, som du måske helst vil være fri for, og det undgår du ved at lave din hudpleje selv.
På nettet kan du finde mange forskellige opskrifter på naturlig hudpleje, så du kan lave dine egne hjemmelavede cremer og renseprodukter. Der er også mange opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker, som du hurtigt kan lave med få naturlige ingredienser.
Det kan for eksempel være honning, citron, æg, kanel, banan, æble, avocado, gulerod, yoghurt, granatæble, ingefær og meget andet, der indgår. De forskellige frugter og ingredienser er hver for sig – eller sammen – gode til forskellige hudtyper.
Det kan dog anbefales at købe en af de anerkendte ansigtsmasker til dig med uren hud, bumser og hudorme som du findes på apoteket, Matas og hos Helsam.
Se udvalget af ansigtsmasker, som passer til dit problem.
Ansigtsmaske | Ansigtsmaske mod bumser | Ansigtsmaske mod hudorme | Ansigtsmaske mod uren hud
Hudpleje til mænd
Mænds hud har brug for hudpleje, præcist som kvinders hud har det. Men mange mænd gider ikke den slags. Og de vil slet ikke bruge produkter, der ser feminine ud og dufter fint og sart. Heldigvis findes der mange produkter, der er rettet specielt mod mænd. Det er maskuline hudplejeprodukter, der er hurtige og nemme at bruge. Og ret hurtigt finder de fleste mænd ud af, at det faktisk er både rart og behageligt med en velplejet hud, der hverken er tør eller fedtet.
For mænd er det ikke mindst vigtigt med en god hudpleje før og efter barbering af skægget. Inden barberingen er det en god idé at vaske huden og bruge barberskum. Efter barbering er det vigtigt at bruge en god After Shave creme, der beroliger og plejer huden. Vores creme er udviklet netop til brug efter barbering, og den indeholder Tea Tree Oil, som modvirker bakterier og forebygger irritation og røde knopper.
For kvinder, der barberer sig på benene, under armene eller i bikinilinjen, gælder de samme gode råd om hudpleje og barbering. Ved hårfjerning på benene anbefaler vi vores Body Balm, som indeholder antibakteriel Tea Tree Oil og er god til at pleje huden efter hårfjerning.
FAQ om hudpleje
Hvad er god hudpleje?
Hvad er økologisk hudpleje?
Økologisk hudpleje er hudpleje, hvor en stor del af de naturlige ingredienser er økologiske og derfor dyrket uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Men alle ingredienser er ikke nødvendigvis økologiske. Og alle ingredienser er heller ikke nødvendigvis naturlige ingredienser.
Hvorfor har man brug for hudpleje?
Huden har brug for pleje for at opretholde eller genskabe hudens smidighed og fugtighed. Huden har til formål at holde væske inde i kroppen og snavs, bakterier, varme, kulde og andet ude fra kroppen. Og derfor er det vigtigt, at huden er i balance.
Hudpleje – hvad virker?
Det er meget forskelligt, hvilken hudpleje, der virker på den enkelte. Det er vigtigt, at du vælger hudpleje efter din hudtype, din alder og din huds tilstand. Har du særlige hudproblemer eller hudlidelser, skal hudplejen også tage højde for dette.
Hvordan sørger man for en god hudpleje?
God hudpleje handler i bund og grund om at vaske og rense huden og derefter tilføre den rette mængde og type fugt. Så fugtbalancen i huden bliver opretholdt eller genskabt, hvis din hud mangler fugt.