Pigmentpletter: Sådan forebygger og behandler du dem
Pigmentpletter, også kaldet pigmentforandringer og leverpletter, er normale og ganske uskadelige. Pigmentpletter er solfremkaldte og skyldes en ophobning af pigment øverst i huden. Det bedste værn mod pigmentpletter er forebyggelse, men du kan heldigvis gøre flere ting selv for at slippe af med dem, hvis skaden er sket.
Indholdsfortegnelse
Hvad er pigmentpletter?
Pigmentpletter, pigmentforandringer, pigmentfejl, hormonpletter – kært barn har mange navne, men de forskellige termer dækker over den samme tilstand, som vi her i artiklen kalder for pigmentpletter.
Pigmentpletter er misfarvninger i afgrænsede områder på huden
Pigmentpletter er solfremkaldte pigmentforandringer i huden, der kan minde meget om fregner. Pigmentpletter kaldes også for leverpletter, der på latin hedder solare lentigines, hvilket kan oversættes til fregner/aldersforandringer. Leverpletter har derfor intet at gøre med leveren.
Det lyder måske kompliceret, men det er det slet ikke. Pigmentforandringer skyldes en ophobning af pigment i det øverste lag af huden. Det er også derfor, de genkendelige misfarvninger i form af pletter oftest viser sig de steder på huden, der har været mest udsat for solen.
Pigmentpletter kan betegnes som flere forskellige ting:
- Pigmentpletter kan være almindelige fregner (efelider)
- Solbetingende pigmentpletter, der ikke forsvinder (som fregner eksempelvis kan over vinteren)
- Sammenflydende pigmentpletter, som kaldes melasma
Uanset hvilken type af pigmentpletter, der er tale om, gælder det, at det er en aktivering af pigmentceller i huden. De danner pigmentkorn, der hober sig op i huden og derfor bliver til synlige pigmentpletter.
Det er altså hudens helt naturlige farvestof (du kender det måske også som melanin), der klumper sammen og viser sig som mørke pletter.
Er leverpletter farlige?
Pigmentpletter er i sig selv helt uskadelige, og problemet er derfor mere kosmetisk. Pigmentpletter kan dog forveksles med farlige modermærker, og det er derfor altid en god idé at holde øje med sin hud.
Hvorfor får man pigmentpletter?
Den største årsag, til at du får pigmentpletter, er, når huden er blevet udsat for alt for meget sollys. Huden har sit eget forsvar mod solen, og det er også derfor, du bliver brun. Men hvis du har været lidt for ivrig med solbadningen (og glemt solcremen), kommer huden og cellerne på overarbejde – og det betyder, at de kan komme til at producere for meget melanin (hudens pigment).
Resultatet bliver, at din hud bliver solskadet, og det kan vise sig som pigmentpletter og pigmentforandringer.
Overdreven solbadning er dog ikke den eneste grund til, at du kan få pigmentpletter, om end det er den hyppigste.
Andre årsager til pigmentpletter: Hormoner og medicin
Pigmentpletter kan også fremskyndes af hormonelle påvirkninger. Derfor er det også ofte kvinder, der får pigmentforandringer på grund af hormonelle påvirkninger som graviditet eller prævention såsom p-piller.
Er der forskel på pigmentpletter og pigmentfejl?
Pigmentpletter, pigmentforandringer og pigmentfejl bruges ofte som forskellige udtryk for den samme ting – men der findes dog pigmentfejl, der modsat pigmentpletter ikke skyldes sol.
Pigmentfejl kan blandt andet opstå på grund af:
- Ubalance i kroppen i forbindelse med psykisk belastning
- Allergiske reaktioner
- Hårfjerning og barbering
- Skader i huden fra slag, fald og ar generelt
- Akne og eksem, der også kan give ar
- Medicin, strålebehandling og kemiske påvirkninger
Det, de ovenstående pigmentfejl har tilfælles med de solforskyldte af slagsen, er, at de forværres af overdreven solbadning.
Hvilke typer af pigmentpletter findes der?
Alle pigmentpletter skyldes overproduktion af pigment i huden, men man kan alligevel inddele de forskellige typer efter, hvordan de ser ud. Overordnet skelnes der dog mellem to typer af pigmentpletter:
1) Mørke/brune pigmentpletter: Mørke pigmentpletter kan både ligne fregner, det kan være flere pletter, der er “smeltet” sammen, og det kan være bulede områder med pigmentfejl. Selvom de ofte forveksles, er fregner og pigmentpletter ikke det samme. Fregner kommer og går, mens pigmentpletter er en statisk tilstand.
2) Hvide pigmentpletter: Derudover findes der også en anden slags pigmentpletter, som skyldes en underproduktion af pigment i huden. Her mangler huden melanin (pigment), og det viser sig som hvide pigmentpletter.
Hvem får pigmentpletter?
Stort set alle mennesker har pigmentpletter i en eller anden grad, når de har ramt 30’erne. Men for de fleste gælder det, at pigmentpletter bliver mere fremtrædende med alderen.
Det er der en helt naturlig forklaring på: Jo ældre du er, jo mere har du været udsat for sol – og eftersom det er det, der giver pigmentpletter, giver det god mening.
Derudover er der en tendens til, at kvinder får pigmentpletter, fordi de på grund af graviditet og prævention som p-piller udsættes for hormonelle påvirkninger, der kan give pigmentpletter.
Jo mere sensitiv din hud er overfor sollys, jo større risiko er der også for, at du får pigmentfejl på grund af solen – så uanset om du har solsensitiv hud eller ej, er det vigtigt altid at huske solcremen og følge solrådene.
Hvor opstår pigmentpletter typisk på kroppen?
Fordi pigmentfejl skyldes solens stråler, opstår pigmentpletter typisk de steder på kroppen, der udsættes mest for sollys.
Derfor er det mest almindelige, at du får pigmentpletter i ansigtet, på hænderne og på benene. For kvinder gælder det også, at mange får pigmentforandringer på brystet og skuldrene.
Forebyggelse af pigmentforandringer
Det bedste, du kan gøre for at forebygge pigmentpletter, er at beskytte din hud mod solen. Husk solcreme og hold dig i skyggen i de farlige timer midt på dagen.
Du passer faktisk bedst på din hud ved altid at bruge solcreme – derfor er der også flere og flere, der dagligt smører deres ansigt ind i solcreme, da det forebygger alderstegn som pigmentpletter.
Hvordan kan man behandle pigmentpletter?
Når det kommer til pigmentpletter, er det bedste angreb et forsvar – solcreme og gode solvaner. Men der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at mindske og behandle dine pigmentpletter.
Gør det selv med creme og olie mod pigmentpletter:
Har du pigmentpletter i ansigtet eller på brystet? Du kan købe cremer og sera med indhold af frugtsyrer, der effektivt kan mindske pigmentfejl. Se efter produkter med AHA, BHA, A-vitamin, Niacinamid og C-vitamin. Det er ingredienser, du kan bruge til at give dig selv en kemisk peeling derhjemme – og selvom det lyder voldsomt, er det faktisk mere skånsomt end at bruge skrubbecremer i ansigtet.
Her kan du også bruge pakken til pigmentering, der indeholder aktive ingredienser som ved jævnlig brug kan være med til at mindske synligheden af pigmentpletter.
Forskning viser også, at du gennem vedvarig brug af solcreme kan mindske synligheden af pigmentpletter.
Laser, blegning og professionel peeling
Er du meget plaget af tydelige pigmentpletter, kan du søge professionel hjælp i form af peeling og laser. Et godt råd er dog, at du kun skal gøre brug af det, hvis du er meget generet og ikke kan afhjælpe problemet med gode produkter.
Frysning, laser eller ingen af delene?
Går du til lægen, kan lægen fjerne pletten ved at fryse den eller fjerne den med laser. Det er selvfølgelig en effektiv løsning, men du kan risikere at blive efterladt med en hvid plet i stedet for en brun.
Virker blegecreme mod pigmentpletter?
Du kan også bruge blegecreme på dine pigmentpletter, men her risikerer du, at de blot dukker frem igen, da cremens virkning på et tidspunkt vil aftage.
Er du meget plaget af dine pigmentpletter?
Hvis du er meget generet af dine pigmentpletter, er det altid en god idé at kontakte din læge, der kan hjælpe dig. Hvis du ikke er interesseret i at få dine leverpletter fjernet med laser, kan lægen blandt andet udskrive cremer og andet på recept, der kan reducere dem.