Tandpasta

Tandpasta er en uundværlig del af god mundhygiejne. Når du børster tænder med tandpasta, hjælper du med at fjerne plak og bakterier, som kan forårsage huller i tænderne og tandkødsproblemer. De fleste tandpastaer indeholder fluor, et mineral der styrker tandemaljen og forebygger caries (huller i tænderne). Derudover bidrager tandpasta til friskere ånde og kan medvirke til hvide tænder ved at fjerne misfarvninger. Kort sagt: En god tandpasta beskytter dine tænder og tandkød, så du kan bevare et sundt smil hele livet. Men med så mange varianter på markedet – hvordan finder du den bedste tandpasta til dine behov? Nedenfor guider vi dig gennem de forskellige typer tandpasta og deres fordele.

Forskellige typer af tandpasta

Der findes en lang række tandpastatyper, som hver især er udviklet til specifikke behov. Her er nogle af de mest almindelige typer og hvad der kendetegner dem:

Fluor-tandpasta og dens fordele

Fluor-tandpasta er den klassiske og mest udbredte type. Den indeholder fluorid (ofte blot kaldet fluor), som er afgørende for at forebygge huller i tænderne. Fluor styrker emaljen og gør tænderne mere modstandsdygtige over for syreangreb fra bakterier og sukker. Tandlæger anbefaler næsten altid en tandpasta med fluor til daglig brug, da det er dokumenteret at reducere risikoen for caries markant. Hvis du ønsker maksimal beskyttelse mod huller, er en fluorholdig tandpasta det oplagte valg. (Til gengæld bør fluorfrie tandpastaer kun anvendes, hvis du har specifikke ønsker om at undgå fluor – se FAQ nedenfor for forskellen på fluor og ikke-fluor).

Whitening-tandpasta for hvidere tænder

Whitening tandpasta er udviklet til dig, der drømmer om et hvidere smil. Disse tandpastaer indeholder særlige ingredienser, der hjælper med at fjerne overfladiske pletter og misfarvninger på tænderne for en gradvis blegende effekt. Ofte bruges milde slibemidler eller low-dose blegemidler som f.eks. hydrogenperoxid eller aktivt kul i formuleringen. Whitening-tandpasta kan effektivt løfte farven et par toner og give indtryk af hvide tænder ved regelmæssig brug. Det er dog værd at bemærke, at resultaterne kommer over tid, og at whitening-tandpasta primært fjerner ydre pletter fra kaffe, te, rødvin, tobak m.m. (ikke ændrer din tandfarves naturlige nuance). Husk også at vælge en skånsom whitening-tandpasta, så du ikke sliber for hårdt på emaljen – de fleste produkter til hjemmebrug er designet til daglig brug uden at skade tænderne.

Tandpasta til følsomme tænder

Hvis du mærker jag eller isninger i tænderne, når du spiser noget koldt, varmt eller sødt, har du sandsynligvis følsomme tænder. Heldigvis findes der tandpasta specielt formuleret til følsomme tænder. Denne type tandpasta indeholder ofte desensibiliserende ingredienser som kaliumnitrat eller strontiumsalt, der hjælper med at blokere nerveimpulserne i tandbenet (dentinen). Over tid kan sådan en tandpasta reducere isninger og ubehag, så du igen kan nyde kolde drikke eller varme retter uden smerte. Tandpasta til følsomme tænder indeholder naturligvis også fluor, så du samtidig er beskyttet mod caries. For bedst effekt bør du bruge tandpastaen konsekvent ved hver tandbørstning – ofte går der et par ugers daglig brug, før den fulde lindring mærkes.

Naturlig tandpasta uden fluor

Til dem, der foretrækker naturlige ingredienser eller ønsker at undgå visse kemiske tilsætningsstoffer, findes naturlig tandpasta – typisk uden fluor og uden skummemidlet SLS (natriumlaurylsulfat). Disse tandpastaer kan indeholde ingredienser som urteekstrakter, æteriske olier, aloe vera, kokosolie, aktivt kul eller bagepulver for at rense tænderne på mere “naturlig” vis. Fordelen ved naturlig tandpasta er, at de ofte er milde mod munden og fri for kunstige farve- og smagsstoffer. De kan være et godt valg for folk med allergier eller som ønsker et økologisk/vegan venligt produkt. Dog skal du være opmærksom på, at fluorfrie tandpastaer ikke giver samme karies-beskyttelse som fluor-tandpasta. Hvis du vælger en tandpasta uden fluor, bør du være ekstra omhyggelig med din mundhygiejne i øvrigt (børste grundigt, bruge tandtråd osv.), da du går glip af fluorens styrkende effekt på emaljen. Alternativt kan du se efter naturlige tandpastaer med calcium eller hydroxyapatit, som forsøger at efterligne fluoridens beskyttende virkning.

Tandpasta mod dårlig ånde

Døjer du med dårlig ånde (halitosis)? Udover at børste tunge og bruge mundskyl, kan en specialiseret tandpasta hjælpe. Tandpasta mod dårlig ånde fokuserer på at neutralisere lugt forårsaget af bakterier i munden. De indeholder ofte antibakterielle ingredienser eller mineraler som zink, der reagerer med de svovlforbindelser, som giver dårlig lugt, og dermed reducerer lugtgener. Mange af disse tandpastaer har også ekstra frisk mintsmag for at give en langvarig frisk fornemmelse i munden. Ved at bruge en tandpasta specielt mod dårlig ånde får du altså både renset tænderne og bekæmpet de bakterier, der giver dårlig lugt. Husk dog, at vedvarende dårlig ånde kan skyldes underliggende tandkødsproblemer eller andre faktorer, så rådfør dig med en tandlæge, hvis problemet fortsætter trods god mundhygiejne.

Tandpasta specielt udviklet til børn

Børn har brug for god mundhygiejne lige fra første tand, men deres behov adskiller sig fra voksnes. Børnetandpasta er formuleret specielt til børn i forskellige aldersgrupper. For det første indeholder den som regel en lavere koncentration af fluor, da små børn ofte sluger noget af tandpastaen under børstning – og for meget fluor kan medføre pletter på tænderne (dental fluorose). Små børn (under 6 år) bør derfor bruge en tandpasta med mild fluorindhold og kun en lille mængde på børsten (på størrelse med barnets lillefingernegl eller en ært). For det andet har børnetandpasta ofte mildere smag – f.eks. en mild mint eller frugtsmag – som børn finder behagelig, så tandbørstningen bliver en god oplevelse. Så snart børnene er gamle nok til at spytte tandpastaen helt ud (typisk omkring 6-årsalderen), kan de gradvist gå over til en tandpasta med “voksen-styrke” fluor. Det vigtigste er at etablere en god børsterutine tidligt og bruge en tandpasta, der passer til barnets alder og smag.

Tandpasta til pleje af tandkødet

Udover tænderne har tandkødet stor betydning for din munds sundhed. Hvis du oplever problemer med tandkødet – f.eks. betændelse i tandkødet (tandkødsbetændelse) – kan det vise sig som hævet tandkød, der er rødt, ømt eller irriteret. Mange mærker også, at tandkødet bløder ved tandbørstning (blødende tandkød) eller generelt gør ondt (ondt i tandkødet). Disse symptomer på irriteret tandkød er tegn på, at der er opbygget bakteriel plak langs tandkødskanten. Her kan en tandpasta målrettet tandkødspleje gøre en forskel. Tandpasta mod betændt eller ømt tandkød indeholder ofte antibakterielle og anti-inflammatoriske ingredienser, som hjælper med at reducere plak og berolige tandkødet. For eksempel kan nogle af disse tandpastaer indeholde stannofluorid (tinfluorid) eller zink, der aktivt bekæmper de bakterier, der forårsager tandkødsbetændelse, og dermed mindsker rødme og hævelse. Der findes også urtebaserede tandkødstandpastaer med ingredienser som tea tree-olie, kamille eller myrra, der naturligt kan lindre irriteret tandkød og fremme heling. Ved daglig brug af en sådan tandpasta vil du typisk opleve mindre blødning og et sundere tandkød over tid. Husk dog, at grundig børstning (uden at skrubbe for hårdt) og brug af tandtråd er mindst lige så vigtigt for at komme tandkødsproblemer til livs.

Har tandkødsproblemerne udviklet sig til paradentose (også kaldet parodontose), er det ekstra vigtigt at være opmærksom. Paradentose er en alvorlig tandkødssygdom, hvor infektion og betændelse i tandkødet har spredt sig dybere ned omkring tænderne og begyndt at nedbryde knoglen, der holder tænderne fast. Paradentose symptomer kan være vedvarende blødende tandkød, dårlig ånde, tilbagetrukket tandkød og i værste fald løse tænder. Her kan en specialiseret paradentose tandpasta være et nyttigt redskab i din daglige pleje. Tandpasta mod paradentose ligner ofte dem til tandkødsbetændelse, men markedsføres specifikt til at bekæmpe de bakterier, der forårsager paradentose, og lindre tandkødet. De indeholder typisk ekstra antibakterielle stoffer (som fx stannofluorid, antibakterielle enzymer eller højt indhold af natriumbikarbonat) for effektivt at fjerne plak i tandkødslommerne og styrke tandkødet. Ved at bruge en paradentose-tandpasta to gange dagligt kan du hjælpe med at holde sygdommen i skak og reducere symptomerne. Det er dog vigtigt at understrege, at tandpasta alene ikke kan helbrede paradentose. Hvis du har paradentose, bør du altid søge behandling hos tandlægen, da professionel rensning og eventuelt andre indgreb er nødvendige for at stoppe sygdommens udvikling. Tandpasta mod paradentose skal ses som et supplement, der sammen med god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg hjælper dig med at bevare et sundere tandkød trods sygdommen.

Hvordan vælger du den bedste tandpasta?

Med så mange muligheder kan det være svært at afgøre, hvilken tandpasta der er den bedste tandpasta for dig. Sandheden er, at “bedst” afhænger af dine individuelle behov og præferencer. Her er nogle råd til, hvordan du vælger den rigtige tandpasta baseret på dine behov:

• Forebyggelse af huller i tænderne: For de fleste mennesker er det vigtigste at forebygge caries. Sørg derfor næsten altid for at vælge en tandpasta med fluor. En fluor-tandpasta (typisk med ca. 1450 ppm fluor for voksne) styrker emaljen og er den bedste beskyttelse mod huller. Hvis du overvejer en fluor-fri tandpasta, bør du kun gøre det af specifikke årsager og være meget omhyggelig med din tandhygiejne på andre måder.
• Problemer med tandkødet: Hvis du ofte har tandkødsproblemer – såsom rødt tandkød, ømhed eller at dit tandkød bløder – kan det betale sig at vælge en tandpasta målrettet tandkødspleje. Kig efter en tandpasta der nævner “tandkød”, “gum care” eller “parodontax/paradentose” på pakken. Disse indeholder ingredienser, som bekæmper tandkødsbetændelse og kan afhjælpe ømt og betændt tandkød.
• Isninger og følsomhed: Har du følsomme tænder, så vælg en tandpasta specielt til sensitive tænder. Ord som “Sensitive” på tuben indikerer dette. Den vil indeholde stoffer (kaliumnitrat m.fl.) der lindrer isninger over tid. Dette er den bedste tandpasta-type for dig, indtil dine symptomer er under kontrol – og du kan fortsætte med at bruge den permanent, hvis du har brug for det.
• Ønske om hvidere tænder: Hvis kosmetik og hvidere tænder er i fokus for dig, så prøv en whitening tandpasta. De kan hjælpe med at fjerne pletter fra kaffe, te, vin osv. Husk dog at sikre, at den stadig indeholder fluor, så du ikke går ned på beskyttelse, og brug den efter anvisningerne. Overvej også at veksle mellem whitening og almindelig tandpasta hvis du oplever sensitivitet, da whitening-varianter kan være lidt mere slibende.
• Naturlige ingredienser: Foretrækker du økologiske eller naturlige produkter, kan du gå efter en naturlig tandpasta uden skrappe kemikalier. Tjek at den er uden SLS, parabener osv., hvis det er vigtigt for dig. Men vær opmærksom på manglende fluor – nogle naturlige pastatyper kompenserer med f.eks. xylitol eller andre mineraler, men effekten mod huller er ikke lige så godt dokumenteret som fluor.
• Tandpasta til børn: Når du vælger tandpasta til de små, skal du sikre dig, at den passer til deres alder. Vælg en børnetandpasta med mild smag og justeret fluorindhold. Små børn (under 3 år) skal kun have en meget lille klat tandpasta (på størrelse med et riskorn) på børsten, mens børn 3-6 år kan få en ærtestor mængde. For disse aldersgrupper kan fluorindholdet godt være lidt lavere end voksentandpasta. Fra ca. 6-årsalderen (eller når barnet kan spytte det hele ud) kan de fleste skifte til en almindelig fluor-tandpasta.

Ved at overveje ovenstående punkter kan du indsnævre feltet og finde den bedste tandpasta til netop dig. Ofte kan det også være en idé at have mere end én tandpasta på badeværelseshylden – f.eks. en til daglig basis (fluor) og en anden til særlige behov (som sensitiv eller whitening), alt efter hvad der passer ind i din rutine. Og husk: det vigtigste er, at du børster regelmæssigt og grundigt. Selv den bedste tandpasta gør kun gavn, hvis du bruger den korrekt (se næste afsnit om brug).

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på fluor- og fluorfrie tandpastaer?

Den primære forskel er indholdet af fluorid. En tandpasta med fluor indeholder fluorid, som aktivt styrker tandemaljen og forebygger huller i tænderne. Fluorid gør tandens overflade mere modstandsdygtig over for syreangreb fra bakterier og mad. Fluorfrie tandpastaer derimod indeholder ikke fluorid. De kan stadig rense tænderne mekanisk (via slibemidler der fjerner plak), men de giver ikke den ekstra kemiske beskyttelse mod caries. Hvis du bruger en fluor-fri tandpasta, får du altså ikke fluoridens beskyttende effekt – og det betyder, at du potentielt er mere udsat for at udvikle huller, især hvis din kost indeholder sukker eller syre. Nogle fluorfrie tandpastaer forsøger at bruge alternative ingredienser som xylitol eller calcium til at styrke tænderne, men disse anses ikke for lige så effektive som fluorid. Tandlæger anbefaler generelt fluor-tandpasta til langt de fleste, medmindre der er en specifik grund til at undgå fluor.

Kan whitening tandpasta skade emaljen?

Moderne whitening-tandpastaer fra anerkendte producenter er formuleret til at være skånsomme mod emaljen, så længe du bruger dem efter anvisningen. De indeholder typisk mildt slibende partikler eller lave koncentrationer af blegemiddel, som fjerner pletter uden at slibe for meget på tandens overflade. Kan de skade emaljen? – I princippet ja, hvis en tandpasta er for abrasiv eller hvis du overanvender den ved meget hyppig eller aggressiv børstning, kan det med tiden slide på emaljen. Men de fleste whitening-tandpastaer, der sælges i dagligvarehandlen, ligger inden for sikre grænser for abrasivitet. For at være på den sikre side kan du følge disse råd: Børst med et blødt tryk (pres ikke hårdt), brug kun den anbefalede mængde tandpasta, og overvej at skifte mellem en whitening-pasta og en almindelig tandpasta, hvis du børster tænder mere end to gange om dagen. Hvis du har i forvejen svækket emalje eller meget følsomme tænder, kan det være en idé at rådføre dig med din tandlæge om hvilken whitening-pasta der er bedst for dig. Samlet set er whitening-tandpastaer sikre for de fleste, når de bruges korrekt – de forbedrer udseendet af dine tænder ved at fjerne pletter, men for en markant nuanceændring af tandfarven skal man typisk ty til professionelle blegebehandlinger.

Hvordan bruges tandpasta bedst for optimal effekt?

For at få mest muligt ud af din tandpasta (og tandbørstning) bør du følge nogle simple retningslinjer:

• Børst to gange om dagen: Tandlæger anbefaler, at du børster tænder to gange dagligt – typisk morgen og aften – med en fluoridtandpasta. Dette sikrer løbende fjernelse af plak og tilførsel af fluor for beskyttelse.
• Den rigtige mængde: Du behøver kun en mængde tandpasta på størrelse med en ært på tandbørsten (for voksne og større børn). Mere tandpasta giver ikke bedre rens, det skummer bare mere op og kan gøre det fristende at spytte for hurtigt. For små børn bruges endnu mindre (se afsnittet om børnetandpasta ovenfor).
• Børsteteknik og tid: Børst alle tandflader grundigt i mindst 2 minutter. Brug små, blide cirkulære bevægelser eller en anden teknik anbefalet af tandlægen, og undgå at skrubbe for hårdt, da det kan skade tandkød og emalje.
• Spyt ud, men skyl ikke for meget: Efter børstning skal du spytte tandpastaen ud. Du må gerne undgå at skylle munden efterfølgende eller kun skylle let. På den måde får fluorid længere tid til at virke på tænderne, hvilket giver ekstra beskyttelse mod syreangreb. Hvis du skyller munden fuldstændigt med vand, skyller du noget af fluoriden væk med det samme.
• Suppler med tandtråd: Tandpasta kan ikke nå ind mellem tænderne, så for optimal mundhygiejne bør du også rense mellem tænderne dagligt med tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster. Dette fjerner plak de steder, hvor tandbørsten (og tandpastaen) ikke kommer til.

Ved at følge disse råd bruger du din tandpasta mest effektivt og sikrer sunde tænder og tandkød. Husk også at skifte tandbørste (eller børstehoved, hvis du bruger el-tandbørste) hver 3. måned eller når børstehårene er slidte – en slidt børste renser dårligere, selv med god tandpasta.

Hvad er de vigtigste ingredienser i en god tandpasta?

En god tandpasta indeholder en kombination af ingredienser, der tilsammen rengør tænderne, beskytter dem og frisker munden op. Her er nogle nøgleingredienser, du typisk finder i kvalitets-tandpastaer:

• Fluorid: Som nævnt er fluorid (f.eks. natriumfluorid eller tinfluorid) måske den vigtigste ingrediens, da den forebygger huller ved at remineralisere og styrke tandemaljen.
• Abrasiva (slibemidler): Fine slibepartikler, ofte silica eller calciumcarbonat, som hjælper med at skrubbe plak og overfladepletter af tænderne. De er afstemt, så de er hårde mod plak, men skånsomme mod emaljen.
• Fugtighedsmidler: Stoffer som glycerin eller sorbitol, der holder tandpastaen fugtig og cremet, så den ikke tørrer ud i tuben.
• Skummemiddel: Ofte natriumlaurylsulfat (SLS) eller mildere alternativer. Skummemidler får tandpastaen til at skumme op under børstning, hvilket hjælper med at fordele den rundt i munden og løsne madrester. (Hvis du har følsomt tandkød eller tendens til blister, kan du vælge SLS-fri tandpasta).
• Smags- og duftstoffer: Typisk mentol eller mint-aroma, som giver en frisk smag og ånde efter børstning. Nogle tandpastaer til børn bruger frugtsmag. Sødestoffer som sakkarin tilsættes for smag, men tandpasta indeholder ikke sukker, da det ville give huller.
• Bindemidler og stabilisatorer: Fx cellulose-gummi, som giver tandpastaen en ensartet konsistens og forhindrer, at ingredienserne skiller i tuben.
• Antibakterielle agenter: Visse tandpastaer indeholder ekstra agenter for at bekæmpe bakterier i munden. Det kan være zinkforbindelser (fx zinkcitrat) der reducerer plak og dårlig ånde, eller enzymer (som i Zendium tandpasta) der støtter mundens naturlige forsvar. Tidligere brugte nogle tandpastaer triclosan som antibakterielt middel, men det er udfaset mange steder. Tinfluorid (stannofluorid) fungerer i øvrigt også antibakterielt, ud over at levere fluorid.
• Specialingredienser efter type: Alt efter tandpastaens formål kan der være ekstra ingredienser. I sensitiv-tandpasta ser du fx kaliumnitrat eller arginin for at mindske følsomhed. I whitening-tandpasta kan der være en smule hydrogenperoxid eller natriumbikarbonat (bagepulver) for blegeeffekt. I tandkødstandpasta kan der være antibakterielle urter eller ekstra høj koncentration af visse mineraler.

Kort fortalt er de vigtigste ingredienser i en god tandpasta dem, der sørger for: 1) Beskyttelse mod huller (fluorid), 2) Effektiv rensning af tænderne (abrasiva, skummemidler), 3) Sundt tandkød og frisk ånde (antibakterielle komponenter, smagsstoffer), og 4) En behagelig brugeroplevelse (rigtig konsistens og smag, der gør det rart at børste tænder hver dag). Når du kigger på indholdsfortegnelsen på din tandpasta, vil du typisk kunne genkende mange af ovennævnte komponenter. Kombinationen af dem gør tandpasta til et lille “kemisk teamwork”, der holder din mund ren og sund.

Med denne viden er du klædt godt på til at vælge og bruge den rette tandpasta. Uanset om du går efter klassisk fluor tandpasta, en fancy whitening tandpasta for kosmetikkens skyld, eller måske en speciel tandpasta mod paradentose for dit tandkøds helbred, så husk at det vigtigste er regelmæssig og korrekt brug. En god tandpasta kan gøre en stor forskel for din mundhygiejne – og dit smil vil takke dig for det!