Anne Thestrup Meimbresse, Farmaceut ved Varde Apotek

Gennemlæst af Anne Thestrup Meimbresse

Klinisk farmaceut, Varde Apotek

Se Annes profil her »
Indholdsfortegnelse:

Hvad er hudorme?

Hudorme kaldes også komedoner. Det er de små sorte eller hvide prikker, som mange af os har siddende i ansigtet, primært på og omkring næsen, i panden og på hagen. Det er her, hudormene hyppigst optræder, men de kan også sidde andre steder i ansigtet og på kroppen, blandt andet som uren hud på ryggen og brystet.

Hudorme er i virkeligheden et rigtigt dårligt navn for et hudproblem, som mange kender til. Lad det være slået helt fast her, at hudorme intet som helst har at gøre med hverken orme eller andre levende væsener.

Hudorme skyldes ene og alene en tilstoppet talgkirtel, og derfor ses de hyppigst der, hvor vi har flest talgkirtler.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår man at få hudorme

Hudorme og hormoner

Når der er en hormonel ubalance i kroppen, vil der typisk ske en overproduktion af hormoner. Den forøgede hormonproduktion medfører så også en øget talgproduktion, der kan føre til tilstoppede talgkirtler.

Det er særligt i puberteten, at vi ser en hormonel ubalance hos mange unge, og det vil ofte betyde uren hud med hudorme og bumser. Men ubalance i hormonproduktionen kan også forekomme på senere tidpunkter i livet hos både mænd og kvinder. Alle kan derfor opleve at få hudorme.

Gå direkte til: Sådan slipper man af med hudorme – Klik her




Hvordan ser hudorme ud – og hvordan føles de?

Det er de færreste, der går gennem et helt liv uden at have oplevet at få en hudorm. En enkelt hudorm i ny og næ er også til at leve med, men det er ikke så sjovt, når der hele tiden kommer masser af nye hudorme til rundt omkring i ansigtet og måske også på kroppen.

Hudorme kan opstå overalt, hvor vi har talgkirtler, og det har vi over hele kroppen bortset fra håndfladerne og fodsålerne. Vi har altså talgkirtler overalt, både der, hvor vi har hår, og der, hvor vi ikke har hår.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår man at få hudorme

Hudorme i ansigtet

Hudorme i ansigtet er temmelig synlige, og derfor er det ekstra generende at have hudorme netop her. De sidder typisk i den såkaldte T-zone, der strækker sig som et T fra panden ned over næsen og til hagen. Det er her, hvor vi har flest talgkirtler, og hvor huden har tendens til at fedte mest.

Hudormene kan sidde overalt i hele panden. På næsen er det typisk på det yderste af næsen og på begge sider af næsen, at der er flest hudorme. Og på hagen er det hele hageområdet, der kan være udsat, måske med størst koncentration på den øvre del af hagen.

Selv om hudormene ofte ses i T-zonen, kan du sagtens opleve at have hudorme andre steder i ansigtet: i tindingerne, på kinderne og helt om i ørerne. Det er meget irriterende, men bestemt ikke spor usædvanligt.

Hudorme på kroppen

Hudorme kommer særligt der, hvor vi har flest talgkirtler. På kroppen er det blandt andet på ryggen og på brystet. Men du kan få hudorme overalt på kroppen: på overarmene, på lårene, på numsen og alle andre steder på kroppen.

På kroppen er det måske lidt lettere at skjule hudormene. Men udvikler de sig til bumser, som nogle hudorme gør, er de ret så tydelige, også på kroppen.

Sorte hudorme

Der findes to forskellige slags hudorme: de sorte hudorme og de hvide hudorme. De sorte hudorme er typisk dem, vi tænker på, når vi taler om hudorme, og de kendes også under navnet blackheads eller åbne hudorme. De sidder rundt omkring i ansigtet og på kroppen som små sorte prikker, og ofte sidder de ganske tæt i klynger. De er oftest i niveau med huden og kan derfor ikke mærkes, men udelukkende ses.

De opstår på grund af tilstoppede talgkirtler. Når noget af den tilstoppede talg kommer op til hudoverfladen, kommer den i forbindelse med ilt, og det er det, der giver den sorte farve. De sorte hudorme er altså ikke sorte på grund af manglende renlighed eller dårlig hygiejne. Og generelt skyldes uren hud, hudorme og bumser ikke mangel på renlighed og hygiejne, men alene en overproduktion af talg, der får huden til at blive fedtet og uren.

Der er ikke bakterier i de sorte hudorme. Men kommer der bakterier ned i en tilstoppet talgkirtel/hudorm, kan hudormen udvikle sig til en betændt bums. Derfor er det vigtigt at sikre at huden er ren for bakterier, som ellers kan trænge ned i talgkirtlen.

Hvide hudorme

De hvide hudorme kaldes også milier, whiteheads eller lukkede hudorme. De kan være noget sværere at se på grund af den hvide farve. Det er små hvide og hårde knopper i huden, der ofte optræder under øjnene, på panden og på kinderne. Kører du en finger henover en hvid hudorm, vil du kunne mærke en ganske lille bule i huden. Modsat de sorte hudorme kan hvide hudorme ikke klemmes ud.

De hvide hudorme skyldes også en ophobning af talg og døde hudceller. Når det indkapsles under hudens overflade uden at kunne komme ud, dannes der en lille hvid og hård knop.

Hudormefjernerpakken
5 produkter til at fjerne hudorme på næsen og i ansigtet
+16.000 anmeldelser
Normalpris 499,95 kr
Udsalgspris 499,95 kr Normalpris 584,95 kr
Hudormefjernerpakken — 5 produkter til at fjerne hudorme på næsen og i ansigtet

Hvorfor får man hudorme?

Hudorme opstår på grund af tilstoppede talgkirtler i ansigtet eller på kroppen. Hudorme har altså intet at gøre med manglende renlighed eller dårlig hygiejne. God renlighed og hygiejne og en god hudpleje er dog vigtige midler i kampen mod hudormene, hvilket du kan læse mere om senere i artiklen.

Hudorme og uren hud er en meget udbredt hudlidelse, der rammer både drenge og piger, kvinder og mænd.

Det rammer særligt unge i puberteten, men det er ikke udelukkende et teenagefænomen, for hos nogle mennesker er det desværre noget, der varer livet ud.

Prøv hudtesten - Få personlige produktanbefalinger tilpasset din hud


En forøget talgproduktion

Talg produceres i talgkirtlerne fra fedt og døde hudceller. Talg er så at sige kroppens egen fugtighedscreme. En balanceret produktion af talg er derfor nødvendig, ellers ville huden være tør og tynd. Men når talgkirtlerne producerer for meget talg, ophober det sig i poren i huden. Talgkirtlen bliver dermed tilstoppet, fordi talgen ikke kan komme op til hudoverfladen og videre ud, og en hudorm er dannet.

En forøget talgproduktion skyldes typisk en overproduktion af hormoner på grund af en hormonel ubalance. Det ser vi blandt andet i puberteten, men det kan også forekomme på andre tidspunkter, for eksempel ved p-pillestop, under en graviditet eller i forbindelse med stress (hos begge køn).

Hudorme er altså en hormonelt betinget hudlidelse. Men der er også andre faktorer, der har indflydelse på, hvem der får hudorme og uren hud, og hvem der går fri.

Vores gener spiller en rolle. Der er nogle familier, der bare er hårdere ramt af hudorme, bumser og uren hud end andre. Stress har også indflydelse på vores hormonproduktion og dermed vores hudtilstand. Derimod spiller kost, cremer og makeup kun en begrænset rolle i forhold til udviklingen af hudorme og uren hud.


Hvordan slipper man af med hudorme?

Alle, der lider af hudorme, bumser og uren hud, er forståeligt nok meget optagede af, hvordan de kan komme af med deres hudlidelse. Det kan være svært for andre med en ren og glat ferskenhud at sætte sig ind i problemet. Men har du prøvet at have hovedet og kroppen fyldt med hudorme og bumser, ved du, hvor generende og ubehageligt det er – og hvor meget det fylder i hverdagen.

Der er forskel på hudorme og bumser

Hudorme kan være forstadiet til en egentlig bums, men det er dog langtfra alle hudorme, der bliver til røde og betændte bumser med gult pus. Det er først, når der trænger bakterier ned i talgkirtlen eller hårsækken til hudormen, at den vil udvikle sig til en bums.

Der er altså ikke bakterier i en hudorm, men hvis der trænger bakterier ned i talgkirtlen til hudormen, kan der opstå en infektion som bliver til en bums. En hudorm skyldes heller ikke skidt, som kan vaskes væk. Men det er vigtigt at benytte produkter mod hudorme som fjerner bakterier og samtidig holder huden sund.

Mange produkter på markedet

Der er masser af midler og produkter på markedet, der lover hurtig behandling af hudorme, bumser og uren hud, men det allervigtigste råd er at bruge din sunde fornuft, så du ikke køber dig fattig og bliver alt for skuffet.

Generelt findes der desværre ikke nogen hurtig behandling, der fjerner problemet i løbet af ingen tid. Så under alle omstændigheder skal du væbne dig med tålmodighed og huske, at det vigtigste råd af alle er at vaske og rense din hud godt, så du holder den ren. Start altid med en sæbe mod hudorme – og så at tilføre den fugt bagefter.

Brug gerne vaske- og renseprodukter, der er specielt egnede til uren hud med hudorme og bumser. Det kan være traditionelle produkter, eller det kan være naturmidler, for eksempel indeholdende tea tree oil (tetræsolie), der er kendt for deres antibakterielle effekt.

Creme og salve

På apoteket kan du få forskellige typer creme mod hudorme og salve mod uren hud. Har du kun hudorme, skal du have et middel, der er specielt rettet mod det. Typisk vil det være midler med indhold af A-vitaminsyre. Har du også betændte bumser, har du brug for et antibakterielt middel.

Eksfoliering

Du kan ikke vaske eller skrubbe hudormene væk med hårde skrubbecremer eller skrubbehandsker. Faktisk skal du passe på med at være for hård ved din hud. Men du kan bruge en eksfolieringscreme eller –ansigtsmaske, som er egnet til hudorme og uren hud.

Når du eksfolierer huden, løsner du op for snavs, fedt og døde hudceller ved forsigtigt at skrubbe huden med små slibekerner. Du kan købe en eksfolieringsmaske, creme eller -peeling hos Matas eller en kosmetolog. Det kunne eksempelvis være denne t zone peeling med 2% salicylsyre hos Matas. Salicylsyre er specielt velegnet hvis du har tendens til fedtet hud i t-zonen eller i ansigtet. Salicylsyre er fedtopløselig og trænger dybt ned i hudens porer, hvilket gør at den er et effektivt middel imod bumser og hudorme. Du kan også købe salicylsyre på apoteket; det virker eksfolierende.

LÆS OGSÅ: Sådan eksfolierer du ansigtet – trin for trin

Du skal være forsigtigt, når du eksfolierer huden, og du må ikke gøre det mere end en gang om ugen, så er det for hårdt ved huden. Bagefter skal huden have fugt, så den ikke bliver udtørret.

Ansigtsmaske mod hudorme

Hudormefjernerpakken
5 produkter til at fjerne hudorme på næsen og i ansigtet
+16.000 anmeldelser
Normalpris 499,95 kr
Udsalgspris 499,95 kr Normalpris 584,95 kr
Hudormefjernerpakken — 5 produkter til at fjerne hudorme på næsen og i ansigtet

En ansigtsmaske er mere blid ved huden end eksfoliering, men den skal du dog heller ikke bruge hver dag.

Der findes mange forskellige ansigtsmasker mod hudorme, som er specielt lavet til at modvirke hudorme og uren hud. Her er du nødt til at prøve dig frem, indtil du finder en, der virker for dig.

Du kan også lave din egen ansigtsmaske. Det er meget billigere, og det er ikke så svært, som det lyder. Du kan finde mange forskellige opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker med så forskellige ingredienser som olivenolie, honning, bagepulver, æggehvider, papaya, grøn te, havregryn, kanel, agurk, avocado eller yoghurt. Her er vi ovre i afdelingen med husråd. Nogle af dem virker måske, mens andre ikke gør. Så der er ikke andet for end at prøve dig frem. Men pas på med noget, der er for skrapt for huden – det skulle jo gerne forskønne huden og ikke ødelægge den.

Ønsker du ikke at lave din egen ansigtsmaske mod hudorme og uren hud så kan du se et udvalg af ansigtsmasker her.


Næsestrips

Der findes specielle næsestrips eller plastre, som du kan bruge på næsen, men også på hagen og i panden. De små strips skulle kunne fjerne de sorte hudorme med et snuptag. Du kan købe dem blandt andet hos Matas, og de koster ikke en formue, så de er måske værd at prøve.

Dampning af ansigtet

Et gammelt husråd anbefaler at dampe huden for at rense den. Det kan du gøre ved at fylde en gryde med dampende varmt vand, placere dit ansigt over gryden og skærme af med et håndklæde over hovedet. Dampen opløser døde hudceller, snavs, fedt og lignende på huden, og bagefter er det lettere at klemme hudormene ud, hvis du vil det. Husk at tilføre huden fugt bagefter.

Laserbehandling

Hudorme, bumser og akne/uren hud kan behandles med laser. Ved en laserbehandling eller IPL-lysbehandling kan man reducere størrelsen af talgkirtlerne og nedsætte produktionen af talg i talgkirtlerne. Endelig kan en laserbehandling også fjerne eventuelle ar efter akne.

Må man klemme hudormene ud?

Det kan være næsten umuligt at holde fingrene fra de små hudorme rundt omkring i ansigtet og på kroppen. De sorte hudorme er for det meste meget nemme at klemme eller trykke ud, og når man har gjort det, er hudormen væk. Men må man overhovedet det?

Du må godt klemme de sorte hudorme ud, hvis de er nemme at klemme ud, og du passer godt på huden, så du ikke laver sår og ar. Du skal også passe godt på, at der ikke kommer bakterier ned i poren, så den lille hudorm i stedet bliver til en stor bums. Det kan du gøre ved at bruge et rent stykke papir/lommetørklæde. Der findes også en særlig hudormefjerner, som du kan bruge. Det kaldes også et komedonspyd. Du kan finde det på apoteket eller hos Matas.

De hvide hudorme må du derimod ikke forsøge at klemme ud, for det kan ikke lade sig gøre. I stedet risikerer du bare at ødelægge huden og lave sår og ar. Du kan få dem fjernet hos en kosmetolog.


Hvordan undgår man at få hudorme?

Generelt kan det være svært helt at undgå og forebygge hudorme, da det er en hormonelt betinget hudlidelse. Der findes ikke desto mindre masser af gode råd mod såvel behandling som forebyggelse af hudorme. Det vigtigste middel til både forebyggelse og behandling er dog stadig grundig vask og rens af huden.

Det er vigtigt, at du får indarbejdet en god daglig rutine:

1. Husk at vaske og rense huden to gange om dagen, morgen og aften. Når du vasker huden, fjerner du døde hudceller, overflødigt fedt, snavs og eventuelle rester af makeup. Og det er vigtigt i kampen mod hudormene. Vi anbefaler at vaske ansigtet to gange dagligt med Face Wash fra Australian Bodycare, og vaske kroppen med vores Body Wash som begge indeholder den antibakterielle Tea Tree Oil.

2. Rens din hud i dybden. Når du har vasket dit ansigt, er det vigtigt, at du bruger en skintonic uden alkohol, der fjerner de sidste rester af snavs og fedt. Hæld lidt skintonic på en vatrondel, og dup den over hele dit ansigt. Sørg for ikke at bruge en skintonic mod akne der udtørrer din hud. Vores skintonic mod hudorme indeholder ikke alkohol og er mild mod huden. Påfør herefter. et par dråber af den gode Blemish Serum på den nyligt rensede ansigtshud og hals og massér godt ind.

3. Tilfør ny fugt til din hud. Det er vigtigt at vaske og rense huden – men det er også vigtigt ikke at overdrive det, for når du vasker og renser, fjerner du fugt fra huden. Derfor er det lige så vigtigt, at du bagefter tilfører huden ny fugt. Vælg en god fugtighedscreme, der er særligt velegnet til en uren hud med hudorme. Ellers risikerer du, at huden selv begynder at producere mere fedt for at kompensere for den manglende fugt. Og så bliver problemet med hudorme og uren hud bare endnu værre. Face Cream fra Australian bodycare er velegnet til både hudorme og uren hud, ligesom cremen modvirker at bakterier sætter sig fast på huden et stykke tid efter påføring.

Ud over den daglige vask, rens og pleje af huden, kan du en gang om ugen bruge en ansigtsmaske eller eksfolieringscreme for at rense i dybden. Du kan også vælge at bruge en creme mod akne som forebyggelse mod nye hudorme og bumser.

Hudormefjerner til bumser og uren hud
Blackhead remover til hvide og sorte hudorme
+16.000 anmeldelser
Normalpris 104,95 kr
Udsalgspris 104,95 kr Normalpris
Hudormefjerner til bumser og uren hud — Blackhead remover til hvide og sorte hudorme
Ansigtspakke til uren hud
4 renseprodukter mod bumser, hudorme og fedtet hud
+16.000 anmeldelser
Normalpris 399,95 kr
Udsalgspris 399,95 kr Normalpris 429,95 kr
Ansigtspakke til uren hud —  4 renseprodukter mod bumser, hudorme og fedtet hud

FAQ om hudorme

Hvordan fjerner man hudorme?

Der findes mange forskellige midler mod hudorme på markedet. Noget vil virke for dig, mens andet ikke vil have en effekt. Så du må prøve dig frem. Det vigtigste råd er dog at vaske og rense huden to gange om dagen og derefter fugte huden med en god fugtighedscreme, der er specielt egnet til uren hud med hudorme. Det kunne være en god creme med Tea Tree Oil.



Hvordan fjerner man hudorme på næsen?

Hudorme på næsen skal fjernes på samme måde som hudorme andre steder i ansigtet og på kroppen. Der findes mange forskellige produkter på markedet, men det vigtigste er at huske at vaske og rense huden godt hver dag og bagefter at tilføre huden fugt.



Hvordan undgår man hudorme?

Det kan være svært helt at undgå hudorme, da forekomsten af hudorme primært er hormonelt betinget. Men det bedste du selv kan gøre for at undgå hudorme er at vaske og rense huden grundigt hver dag – og bagefter tilføre fugt.



Hvordan fjerner man hudorme i øret?

Hudorme i øret kan være svære at komme til, men i princippet skal de fjernes på samme måde som hudorme alle andre steder i ansigtet og på kroppen. Du kan også klemme hudormene ud, hvis du er forsigtig, så du ikke delægger huden.



Hvordan fjerner man hudorme på hagen?

Hudorme på hagen skal fjernes på samme måde som hudorme i resten af ansigtet og på kroppen. Der findes mange forskellige midler på markedet og masser af gode råd. Det vigtigste råd er at sørge for at rense og vaske huden hver dag og at bruge en god og egnet fugtighedscreme bagefter.



Hvordan fjerner man hudorme permanent?

Hvis hudorme skal fjernes permanent, skal man have ændret talgproduktionen, der er det, der giver hudorme. Det kan man måske gøre med en laserbehandling eller med forskellige cremer og salver. Har du meget slem akne, kan en tabletkur, som du skal have på recept hos din læge, måske også være en løsning.



Kan børn få hudorme?

Børn vil sjældent få hudorme, da hudorme og uren hud er en hormonelt betinget hudlidelse, der skyldes en overproduktion af hormoner, der fører til en overproduktion af talg. Det begynder typisk i puberteten, hvor der sker en ændret hormonproduktion.



Hvor kommer hudorme fra?

Hudorme skyldes tilstoppede talgkirtler på grund af en hormonel ubalance i kroppen, hvor der sker en overproduktion af hormoner. Den forøgede hormonproduktion medfører så også en øget talgproduktion, der kan føre til tilstoppede talgkirtler.



Hvordan ser hudorme ud?

Hudorme kan være hvide eller sorte. De sorte hudorme ses som små sorte prikker på huden og kaldes derfor også blackheads. De hvide hudorme, også kaldet whiteheads, er derimod ikke så synlige, men du kan mærke dem som en lille bule i huden.