De fleste af os døjer med hudorme på næsen eller i ansigtet fra tid til anden. Det er der ikke noget unormalt i. Men hvis du er hårdt ramt af de små, sorte prikker, ønsker du helt sikkert at gøre noget ved problemet.
Forebyggelse er det bedste forsvar mod de trælse hudorme, og med produkterne i Hudormefjernerpakken er du godt på vej til at fjerne og modvirke de trælse blackheads i ansigtet.
Sådan renser du huden fri for hudorme
Daglig rens og fugtpleje af huden er grundstenen i at opnå pæn og ren hud. Det gælder også, hvis du døjer med sorte hudorme på næsen eller andre stedet i ansigtet.
Daglig morgen- og aftenrens
Du skal hver morgen og aften rense med ansigtsrensen. Den fjerner effektivt – men skånsomt – bakterier, snavs og eventuelle makeuprester fra ansigtshuden.
Fjern først eventuel makeup og fordel så en passende mængde ansigtsrens på våd hud. Massér ind i cirkulære bevægelser og skyl til slut af med lunkent vand. Hvis du har brugt makeup i løbet af dagen, kan det være en idé at dobbeltrense om aftenen, så du er sikker på, at huden er helt ren og fri for snavs.
Når huden er renset, er det vigtigt at tilføre fugt. Selv hvis du har fedtet hud, er det vigtigt, at du ikke forsømmer fugtplejen. Hvis du frarøver huden fugt, vil den kompensere ved at producere mere talg, som kan tilstoppe dine porer og forårsage flere hudorme og bumser. Tryk derfor en lille klat ansigtscreme ud og fordel i ansigtet ved at massere ind. Cremen er drøj i brug, så anvend kun en lille mængde – du kan altid tilføje mere, hvis det føles nødvendigt.
Lad cremen få et øjeblik til at tørre ind, inden du påfører den klare væske fra Spot Stick direkte på dine bumser og hudorme. Vi anbefaler, at du bruger Spot Stick minimum 4 gange dagligt for bedste effekt. Medbring den derfor gerne i tasken, så du kan smøre urenhederne i løbet af dagen. Spot Stick kan både bruges under og oven på makeup.
Ugentlig dybderens af bumser og hudorme
Foruden den daglige rens anbefaler vi en dybderensende maske og brug af hudormefjerner en gang ugentligt.
Start altid med at rense din ansigtshud fri for snavs og bakterier ved at bruge ansigtsrensen som beskrevet i forrige afsnit.
Herefter påfører du den lerbaserede ansigtsmaske. Lad masken virke på huden i 15 minutter, hvorefter du vasker af med lunt vand. Lermasken efterlader din hud eksfolieret, befriet fra døde hudceller, blød og glat.
Det er nu tid til at trykke dine hudorme med hudormefjerneren. Sørg for, at hudens porer er åbne, så det er lettere at trykke de små urenheder. Du kan eventuelt dampe dit ansigt eller lægge en varm, våd klud over, så porerne åbner sig helt. Det vil sikre, at det bliver lettere at trykke hudormene, og du undgår samtidig eventuelle skader på huden.
Placer den lille løkke for enden af hudormefjerneren over din sorte hudorm og pres forsigtigt ned, så hudormen til sidst popper og tømmes for talg.
Hvis en hudorm er genstridig, anbefaler vi, at du dropper den. Du skal ikke mase løs på huden, og du skal trykke blidt. Ellers risikerer du blot at forværre urenhederne, og der kan i værste fald opstå sår i din ansigtshud, som kan være lang tid om at hele.
Når du er helt færdig, skyller du både ansigtet og hudormefjerneren ren og afslutter med et plejende lag ansigtscreme.
Vær obs på, at det kan kræve lidt øvelse at bruge en hudormefjerner. Prøv dig forsigtigt frem og husk altid, at du ikke skal trykke hårdt på huden. Giv dig tid og øv dig – så skal det nok lykkedes.
Hvad er en hudorm?
En hudorm har intet med orm at gøre, hvorfor navnet er noget misvisende.
En hudorm opstår, når en kirtel i huden bliver tilstoppet af talg. Når talget rammer hudoverfladen og dermed får ilt, fremkommer den sorte farve. Den sorte hudorm er altså ikke udtryk for skidt eller snavs – det er blot talgets farve.
De sorte hudorme er de mest almindelige, og de kan opstå overalt på kroppen, hvor du har talgkirtler. De er dog mest almindelige på de hudområder, hvor vi har mange kirtler, bl.a. på næsen og hagen.
Foruden de sorte blackheads findes der også hvide hudorme. En hvid hudorm skyldes også ophobning af døde hudceller og talg i en kirtel, men hvor den sorte hudorm sætter sig uden på huden, indkapsles den hvide under hudlaget. Det er forklaringen på, hvorfor den ikke bliver sort – den udsættes nemlig ikke for ilt, da den lægger sig under huden.
Hvordan fjerner man hudorme?
Det kan være svært at undgå hudorme fuldstændig, da de er hormonelt betinget. De opstår på grund af tilstoppede talgkirtler i huden, og den sorte prik dukker op, når det tilstoppede talg kommer i kontakt med ilt. De sorte hudorme opstår altså på grund af tilstoppede porer – ikke bakterier. Hvis der kommer bakterier i, kan det dog udvikle sig til en bums, og det vil du gerne undgå.
Derfor er det vigtigt at få implementeret en daglig renserutine, der sikrer, at talg og bakterier fra hudens overflade fjernes, så du både kan minimere forekomsten af hudorme og undgå udbrud af bumser.
For at reducere antallet af hudorme på næsen og i ansigtet kan du – foruden produkterne i pakken her – supplere med et ansigtsserum med Niacinamid. Det reducerer nemlig porestørrelsen, så antallet af sorte og hvide hudorme mindskes.
Du fjerner altså bedst hudorme ved at hindre, at de overhovedet opstår. Skulle en hudorm have fundet vej til din næsefløj, kan du fjerne den ved at rense godt og anvende en hudormefjerner, som er en del af pakken her. Når du bruger en hudormefjerner minimerer du nemlig risikoen for, at der går bakterier i hudormen, og det giver dig det bedste resultat i sidste ende.
100% tilfredshedsgaranti
Vidste du, at du er dækket af vores tilfredshedsgaranti, når du handler i webshoppen?
Skulle du ikke blive tilfreds med produkterne i pakken og deres effekt, kan du gøre brug af garantien. Læs mere om vilkår og betingelser her.
Nysgerrig på mere?
Vi har samlet vores bedste guides om hudorme – læs med:
>> Hvordan fjerner man hudorme?
>> Sådan kan du fjerne dine hudorme
>> Hudormefjerner – Sådan fjerner du hudorme med en hudormefjerner