Nældefeber – hvad er det, hvem rammer det, og hvad gør man ved det?
Indholdsfortegnelse
Hvad er nældefeber – og hvem rammer det?
Nældefeber er en hudlidelse, der viser sig som kløende udslæt på huden. Udslættet består af røde eller blege/hvide hævelser i huden. Udslættet ligner det, man får, når man har rørt ved en brændenælde. Nælder hedder urtica på latin, og den latinske betegnelse for nældefeber er således urticaria.
Man skelner mellem akut nældefeber, der varer mindre end seks uger, og kronisk nældefeber, hvor symptomerne varer i mere end seks uger.
Omkring 20 % af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt få nældefeber – måske blot en enkelt gang eller som et tilbagevendende problem.
Alle kan få nældefeber, både mænd og kvinder; børn, unge og gamle. Akut nældefeber rammer hyppigst børn, mens kronisk nældefeber er hyppigst hos voksne. Kvinder får tre gange så ofte nældefeber som mænd.
Hvordan ser nældefeber ud – og hvordan føles det?
Nældefeber viser sig ved et rødligt eller hvidligt/blegt udslæt på huden. Ofte vil udslættet være blegt i midten og omkranset af en rødlig ring. Der, hvor udslættet opstår, er huden en smule hævet. Hævelserne i huden kaldes også kvadler.
Nældefeber klør og svier og føles ret så ubehageligt. Følelsen er stort set den samme, som når man har rørt ved en brændenælde og er blevet ’brændt’. Selv om det ikke er rart at have nældefeber, er der heldigvis tale om en ufarlig hudlidelse, også selv om det kan se voldsomt ud, mens det står på.
Kløen er meget generende og kan påvirke både søvn og daglige aktiviteter. Hvis man ofte har udbrud af nældefeber, kan det påvirke livskvaliteten, og derfor bør man særligt i sådanne tilfælde sørge for at få behandling for sin kløen. Ved almindelig kløen kan en kløestillende creme måske være løsningen.
Voldsomme hævelser ved nældefeber
I sjældne tilfælde kan der også opstå hævelser i underhuden. Hvis det sker omkring øjnene eller i munden, på tungen, i svælget eller på læberne, kan det påvirke åndedrættet, og du skal derfor straks søge læge. Lidelsen kaldes Quinkes ødem eller angioødem, men er meget sjælden.
Voldsomme anfald af nældefeber med hævelser i ansigtet kan skyldes overfølsomhed over for insektstik. Her er det også nødvendigt at søge lægehjælp med det samme.
Hvor længe varer nældefeber?
Nældefeber kan opstå inden for få minutter, og nælderne (elementerne af udslættet på huden) kan flytte sig rundt på kroppen inden for timer eller blot minutter. Det enkelte udslæt vil oftest forsvinde inden for 24 timer, men et nyt kan derefter opstå, og derfor kan det føles som om, udslættet bliver ved med at være der.
Mange mennesker vil på et eller andet tidspunkt opleve et enkeltstående tilfælde af nældefeber på et afgrænset område af kroppen. Den slags udbrud vil ofte blot vare i nogle få timer eller et døgns tid, hvorefter det vil gå væk af sig selv. Bliver du derimod ved med at få nye – og måske voldsomme og langvarige – udbrud af nældefeber, bør du søge læge for at finde en behandling for symptomerne.
Man skelner mellem akut nældefeber, også kaldet fysisk nældefeber, med symptomer, der varer mindre end seks uger, og kronisk nældefeber, hvor nældefeberen er mere vedvarende, og symptomerne varer mere end seks uger.
Hvorfor får man nældefeber?
Man ved faktisk meget lidt om, hvorfor man får nældefeber. Og i de fleste tilfælde finder man aldrig frem til, hvad der udløste udbruddet.
Nogle af de faktorer, der kan være årsag til et udbrud af nældefeber, er følgende:
- Medicin, blandt andet visse typer smertestillende gigtpiller (NSAID-præparater), nogle typer blodtryksmedicin, morfin og antibiotika.
- Infektioner, for eksempel virusinfektioner hos børn.
- Drikkevarer og fødevarer, for eksempel nødder, æg, mælk og skaldyr, hvis man allerede har allergi over for disse.
- Konserveringsmidler og farvestoffer.
- Kulde, for eksempel kolde bade eller kold blæst på huden (kaldes også kuldeurticaria).
- Sol og varme (kaldes også solurticaria).
- Tryk på huden over længere tid (kaldes også trykurticaria).
- Fysisk aktivitet med sveddannelse (kaldes også kolinerg urticaria).
- Kontakt med noget, man er allergisk over for eller noget, der har en toksisk påvirkning, for eksempel brændenælder (kaldes også kontakturticaria).
- Psykiske faktorer som stress.
- Direkte kontakt med for eksempel græs eller pelsdyr, som man i forvejen har en allergi over for.
- Bi- eller hvepsestik, hvis man allerede er allergisk over for dette.
Hvordan kan man behandle nældefeber?
Ved et enkeltstående tilfælde af nældefeber, der hurtigt går over af sig selv, vil lægen sjældent foretage en videre udredning. Og i mange tilfælde vil man derfor ikke finde ud af, hvad der udløste nældefeberen.
Oplever du derimod, at du igen og igen får nældefeber, og måske også at udbruddene er voldsomme og langvarige, bør du søge læge for at få en udredning, enten hos din egen læge eller hos en speciallæge. Lægen kan lave forskellige test og undersøgelser.
Fjern årsagerne til nældefeber
Får du nældefeber, vil det første og vigtigste trin i behandlingen altid være at fjerne den udløsende årsag, hvis det er muligt. Meget ofte kan man dog ikke finde årsagen. Men i første omgang er det værd at se på eventuel medicin, som du tager, og om du har en infektion. Du bør også tænke over, om du har spist fødevarer, som du ikke plejer at spise. Ved du allerede, at du er allergisk over for visse ting, bør du selvfølgelig undgå dem som det første. Og har du for eksempel badet i koldt vand eller været længe i solen, kan du i første omgang prøvet at undgå det.
Det er dog langtfra altid, at det lykkes at finde en årsag – og så kan det jo selvsagt være svært at fjerne årsagen. I stedet må der anden form for behandling til, hvis nældefeberen varer ved. I lette tilfælde kan det hjælpe blot at køle huden lidt.
Behandling af nældefeber med medicin
Lægen vil typisk foreslå en behandling med antihistaminer, der hjælper mod kløen. Antihistaminer kan også fås i håndkøb på apoteket.
I særligt svære tilfælde af nældefeber, hvor antihistaminer ikke virker, kan lægen udskrive en recept på tabletter med indhold af binyrebarkhormon. Der kan være bivirkninger ved dette, og derfor vil det sjældent være løsningen.
Gravide og børn kan bruge antihistaminer, men det skal altid ske i samråd med lægen, da ikke alle typer er velegnede. Oplever du som gravid et kløende udsæt, der ligner nældefeber, bør du få undersøgt, om der faktisk er tale om nældefeber eller om såkaldt graviditetskløe, der skyldes let forhøjede levertal.
Behandling med naturmidler og kosttilskud
Det er altid godt at leve og spise sundt, og i nogle tilfælde kan en sundere livsstil måske også have en gavnlig indvirkning på din nældefeber. Det er altså godt at følge kostrådene og spise mange grønsager, undgå hvidt brød osv.
Derudover findes der også en række naturmidler og kosttilskud, der skulle virke effektivt mod hudlidelser som nældefeber. Der er ikke andet for end at prøve dig frem, indtil du finder noget, der virker for dig, hvis du har lyst til at forsøge dig ad den vej. Mange er for eksempel glade for naturmidler med indhold af tea tree oil eller aloe vera.
Hvad er kronisk nældefeber?
Når et udbrud af nældefeber varer i mere end seks uger, taler man om kronisk nældefeber. De fleste kan udholde et enkelt udbrud af nældefeber, der ret hurtigt går over igen. Men når udbruddene er langvarige, tilbagevendende og måske også dækker store dele af kroppen, begynder nældefeber at være en generende og meget ubehagelig hudlidelse. Og så er det nødvendigt at finde en behandlingsform, der kan fjerne eller lindre symptomerne.
Man skelner mellem forskellige former for kronisk nældefeber alt efter, hvad der udløser udbruddene:
- Soludløst nældefeber. En sjælden form for nældefeber, der særlig ses på kinderne og resten af ansigtet efter at have været udsat for sol.
- Tryk-nældefeber. Udbrud efter, at huden har været udsat for længerevarende tryk fra elastikker, en stram bukselinning og lignende.
- Dermografisme, også kaldet ’skrivehud’. Når der ridses eller kradses i huden, kan der opstå nældefeber lokalt på stedet.
- Kolinerg nældefeber. Efter fysisk anstrengelse med sveddannelse kan der ses udbrud af nældefeber, særligt på overkroppen.
- Kontakt nældefeber. Hvis allergikere er i kontakt med for eksempel pelsdyr, græs og visse typer medicin og fødevarer, kan der komme udbrud. Det samme kan ske for alle efter berøring med eksempelvis brændenælder eller en brandmand.
- Kronisk autoimmunt nældefeber. Her er der tale om tilbagevendende udbrud af nældefeber, hvor kroppen har dannet antistoffer mod egne allergiceller.
- Arvelig angioødem. Det er en meget sjælden og arvelig sygdom, hvor mangel på et enzym (C1-inhibitor) kan forårsage meget voldsomme og tilbagevendende hævelser.
For yderligere spørgsmål omkring dette emne anbefaler vi at du kontakter egen læge.