Indholdsfortegnelse

Talgknopper – Hvad er det og hvordan fjerner man dem?

Måske har du oplevet at se ned af dig selv og opdage, at du har små hvide knopper rundt omkring på kroppen.

Det er ikke bumser, og de er heller ikke sorte, så det kan ikke være hudorme. Men hvad er det så?

På farten? Slå genvej her
Kvinde som bruger håndcreme

Indholdsfortegnelse

Talgknopper – Det skal du vide

De små hvide knopper er meget ofte talgknopper, som er små knopper, vi mennesker har på næsten hele kroppen.

Og hvordan fjerner vi dem så? Hvordan behandler vi dem, og er der overhovedet brug for behandling? Disse og lignende spørgsmål zoomer vi ind på i denne guide om talgknopper, hvor du lærer alt, der er værd at vide om de små irriterende udvækster.

Læs mere om: Talgknopper i ansigtet

Hos mindre børn ses der nogle gange røde knopper – disse er ikke talgknopper og bør derfor ikke behandles på samme måde som talgknopper.

TalgknopperBody Scrub


Hvorfor får man talgknopper?

Man får talgknopper helt automatisk, da kroppen selv producerer dem som en del af beskyttelsen af huden og håret. Du bør derfor også være meget opmærksom på ikke at forveksle talgknopper med bumser, uren hud eller akne.

Der er dog mange mennesker, som ønsker at reducere mængden af deres talgknopper af kosmetiske årsager.

Særligt blandt unge mennesker er der mange der finder det ubehageligt med talgknopper på øjenlåg, ben, bryst eller kønsdele.

Og især for unge mennesker vil problemet være større, da produktion af hormoner forøges gevaldigt i puberteten. Og eftersom talgknopper er en effekt af hormonproduktion, så vil de være mere hyppige og langt mere udbredte hos unge mennesker i puberteten.

Talgknopper opstår ofte i de områder af huden hvor der vokser hår. De opstår naturligt og helt af sig selv, og det er dermed ikke pga. en given livsstil, at du kan opleve dem rundt omkring på din krop.


Hvordan fjerner man talgknopper på kroppen?

Se i videoen hvordan du bruger en body scrub mod talgknopper

Spar 21%
Fri fragt
Body care

3-pak til talgknopper

4.3
Rated 4.3 out of 5 stars
253 Anmeldelser

3 effektive produkter sikrer glat og pæn hud fr...

299,95 kr379,95 kr

Måske har du gennem længere tid overvejet, hvordan du slipper af med dine talgknopper. Og det er faktisk enkelt at svare på. Du skal generelt set gøre to forskellige ting for at komme af med dine talgknopper.

OBS: Husk altid, at du ikke må bekæmpe talgknopper i hovedbund eller ved kønsdelene, da disse er vigtige for hudens sundhed på områderne.

Skridt 1 – Fjern gamle hudceller:

  • Gennemfør en eksfoliering 1-2 gange ugentligt for at fjerne de gamle hudceller på de dele af kroppen, hvor du vil fjerne dine talgknopper
  • Eksfoliering af huden kan gøre på flere forskellige måder, blandt andet tørbørstning, med en scrub, som er en mekanisk peeling eller med kemisk peeling.
  • En helt blid eksfoliering kan foretaget med en vaskeklud, med eller uden sæbe. Det er vigtigt at bruge en ren klud hver gang, så du ikke kører en masse bakterier ind i din hud, der forårsager urenheder.

Hvis du vælger denne metode anbefaler vi at du bruger vores Body scrub til at eksfoliere kroppen med. Denne Body scrub modvirker bakterier og fjerner overflødigt hudfedt.

Vælg en dybdegående body scrub

  • Vælger du at bruge en scrub, skal du først fugte huden under den varme bruser. Derefter masserer du grundigt huden i cirkelbevægelser med din scrub eller eksfoliering. Start med fødderne og arbejd dig hele vejen op til skuldrene. Skyl derefter med varmt vand og vask kroppen med body wash.
  • En kemisk peeling er en meget mild form for eksfoliering. De døde hudceller fjernes med denne metode ved hjælp af en syre. Det er en meget effektiv og skånsom metode og kan anvendes op til 1-2 gange om dagen, modsat de andre mekaniske metoder som er for hårde mod huden at bruge hver dag.

Du kan høre mere om Body Scrub fra Australian Bodycare i denne video:

Du kan læse mere om Body Scrub her.

Alternativ metode

  • En helt anden metode til at fjerne gamle hudceller er tørbørstning, som er et gammelt skønhedsritual, der sætter gang i blodcirkulationen. Tørbørstning foretages, som navnet antyder, på tør hud, modsat de andre nævnte metoder. Tørbørstning foretages før badet som en del af din plejerutine.
  • Børst med lange lige strøg mod hjertet – start med fødderne og børst indad fra kroppens yderpunkter. Børst hele kroppen undtagen den sarte hud i ansigtet, brysterne og brystudskæringen.

Afsluttende behandling

  • Uanset hvilken metode du har brugt er det vigtigt at afslutte behandlingen med en god fugtighedscreme med et højt indhold af fugtgivere, som eksempelvis denne Body Lotion.

Husk altid at holde øje med tegnene på om din hud er blevet over-eksfolieret: Rødme, røde pletter, irritation og tørhed.

Spar 21%
Fri fragt
Body care

3-pak til talgknopper

4.3
Rated 4.3 out of 5 stars
253 Anmeldelser

3 effektive produkter sikrer glat og pæn hud fr...

299,95 kr379,95 kr

Skridt 2 – Smør din hud

Når du så har gennemført din eksfoliering, scrub eller peeling – kært barn har mange navne – så er det tid til næste del af din behandling af talgknopper: Smør huden, så den holdes fugtig.

  • Huden skal altid holdes fugtig – gerne med en fugtgivende creme der modvirker bakterier som fx Australian Bodycares Body Lotion.
  • Efter eksfoliering bør du altid smøre din hud ind med fugtgivende creme.
  • Fugt binder sig til fugt, hvormed du kan bruge body lotion, fx Australian Bodycare Body Lotion, mens din hud stadig er en smule fugtig efter bad – eller efter en tur i sauna.

Behandling af talgknopper er nemt og enkelt at gå i gang med, og du kan gøre det på egen hånd relativt billigt. Ved sværere behandling af talgknopper, eller hvis talgknopperne er tilstoppede, kan det være nødvendigt med lægebesøg, da forstørrede talgknopper f.eks. kan fjernes med et kirurgisk indgreb.

Dette bør du ikke selv forsøge dig med, da det skal udføres korrekt for at undgå irritation af huden og en forværring af problemet.

Spar 21%
Fri fragt
Body care

3-pak til talgknopper

4.3
Rated 4.3 out of 5 stars
253 Anmeldelser

3 effektive produkter sikrer glat og pæn hud fr...

299,95 kr379,95 kr

Hvad er talgknopper?

Talgknopper er små hvide knopper, som sidder over alt på kroppen. De er primært synlige på de områder af kroppen, hvor vi har meget hårvækst. Vi har dog ikke talgknopper på hhv. håndflader og under fødderne.

De små prikker eller knopper kan til forveksling ligne små bumser eller hårsække. Knopperne er i virkeligheden små talgkirtler, som udskiller en olie så tyk at den bliver til talg.

Talgknopper opstår ved håret i overfladen af huden, fordi hudcellerne sidder klemt inde i små lommer i dette område. Knopperne er ganske ufarlige og talg er faktisk nødvendigt for diverse kropsfunktioner.

Talg spiller bl.a. en afgørende rolle, når vores hud skal holdes ren og holde vand og væske væk. Fordi talg er vandafvisende, og hjælper det f.eks. med at lede tårer væk fra kanten af øjnene. Desuden er talg med til at beskytte håret og huden mod at tørre ud eller sprække.

Sidst men ikke mindst hjælper talg positivt til at mindske og forhindre væksten af visse mikroorganismer, herunder bakterier. Det er en af grundende til, at talg spiller en aktiv rolle i at holde vores hud sund.


Talgknopper på kroppen

Talgknopper findes naturligt alle steder på kroppen med undtagelse af håndflader og under fødderne, hvor vi ikke har noget hår. Det samme gør sig gældende ved kønsdelene – også her er talgknopper helt naturlige og meget nødvendige for at holde huden sund, glat og smidig.

Du bør derfor heller ikke bekymre dig ved forekomst af knopper på disse områder, da alle mennesker har dem, og de er en naturlig del af vores kropsfunktion. Hvis talgknopperne på kroppen er generende, kan du forsøge at fjerne eller mindske dem. Du bør dog aldrig forsøge at fjerne dem hverken i hovedbunden eller på kønsdelene, hvor talg spiller en meget vigtig rolle for at holde huden sund.

Vi har dog talgknopper på kroppen af helt naturlige årsager, da kirtlerne producerer talg, som er med til at beskytte huden mod bakterier og andre mikroorganismer.

Talgknopper på kroppen bør derfor som udgangspunkt bare ignoreres, men hvis du oplever kosmetiske problemer, og hvis det påvirker selvværd eller lignende, så kan du overveje at eksfoliere, scrubbe og smørre huden godt ind i body lotion for at mindske mængden af synlige talgknopper.

Spar 21%
Fri fragt
Body care

3-pak til talgknopper

4.3
Rated 4.3 out of 5 stars
253 Anmeldelser

3 effektive produkter sikrer glat og pæn hud fr...

299,95 kr379,95 kr

Talgknopper på ryggen

Foruden ansigtet, brystet og lysken, så er talgknopper på ryggen et af de områder, hvor man oftest oplever synlige, kosmetiske gener. Men talgknopper på ryggen er ligesom bumser på ryggen meget normalt, da det er et af de steder på kroppen, hvor vi har flest talgkirtler. Det er dermed også et af de områder, hvor du nemmere kan opleve forstørrede talgknopper. Forstørrede talgknopper på ryggen kan være til ekstra gene for dem, der rammes, og det kan derfor være en god idé at opsøge din læge for eventuelt at blive behandlet.

Talgknopper på ryggen er dog hverken farlige eller smitsomme, og du bør derfor overveje, om det er det hele værd at gennemgå en behandling.

Talgknopper arme

Talgknopper på arme er også meget naturligt, og så længe der kun er tale om talgknopper, så kan du med en mild scrub holde forekomsten under kontrol, hvis du føler for det. Desuden er det altid vigtigt at fugte huden godt, for at kroppen ikke producerer ekstra talg for at holde huden fugtet. Hvis huden mangler at få tilført fugt, vil du nemlig opleve at kroppen automatisk sætter talgproduktionen i vejret og således kan problemet med talgknopper på armene forværres. Vores body lotion med den antiseptiske Tea Tree Oil plejer huden, og holder den fri for bakterier.

Hvis du føler, at du har problemer med talgknopper på arme eller andre steder på kroppen, så kan du selv gå i gang med en mild behandling i form af eksfoliering, hvor gamle lag af døde hudceller fjernes.

Knopper på benene

Hvis du oplever knopper på benene, så kan det både være talgknopper eller andre små, røde knopper kaldet Keratosis Pilaris. Sidstnævnte er ikke talgknopper, men de opstår lidt på samme måde, fordi udgangene ved hårsækkene på benene er blevet tilstoppet pga. for meget kreatin i huden.

Er der tale om knopper på benene i form af talgknopper, så kan du behandle med en mild scrub eller kemisk peeling, så du får renset ud i porerne i huden på benene. På den måde kan døde hudceller komme væk, huden kan ånde, og dine talgknopper forsvinder eller reduceres.

Knopper på benene af denne type er ikke farlige. Mange mennesker, især kvinder, oplever dog ofte kosmetisk gene pga. knopperne. Det er især irriterende om sommeren, hvor mange holder af at gå i bare ben, og så kan det selvfølgelig godt føles irriterende med små knopper på benene.

Spar 21%
Fri fragt
Body care

3-pak til talgknopper

4.3
Rated 4.3 out of 5 stars
253 Anmeldelser

3 effektive produkter sikrer glat og pæn hud fr...

299,95 kr379,95 kr

Talgknopper i ansigtet

Talgknopper i ansigtet er ikke ualmindeligt, da det er et af de områder, hvor der er flest talgkirtler. Der kan især opstå talgknopper på øjenlågene, rundt om øjnene samt i T-zonen, som er det sted der størst tilbøjelighed til at blive fedtet.

Vi har alle som udgangspunkt en række store talgkirtler på selve øjenlågene. Disse talgkirtler eller talgknopper udskiller sekreter af talg, som er med til at lede væsken fra vores tårer væk fra øjenlågsrandene. Det er ikke kun nødvendigt og en aktiv del af vores kropsfunktion, når vi græder – vi producerer hele tiden tårevæske for at undgå, at vores øjne tørrer ud.

Du skal være særlig påpasselig med behandling af talgknopper i ansigtet. Huden her er meget fintfølende, og du kan nemt forårsage bakteriedannelse i forbindelse med behandlingen. I nogle tilfælde kan man også opleve talgknopper på siden af næsen og på kindbenene.

Spar 30,00 kr
Fri fragt
Face care

Ansigtspakke til uren hud

4.6
Rated 4.6 out of 5 stars
692 Anmeldelser

4 produkter til rens og pleje af uren og fedtet...

399,95 kr429,95 kr

Talgknopper under øjnene og talgknopper ved øjet

Talgknopper under øjnene og talgknopper ved øjet er også typiske for personer, som oplever større vækst af talgknopper end normalt.

Disse skal behandles på samme måde som dem på øjenlågene – nemlig nænsomt og forsigtigt. Vær desuden altid opmærksom på, at der er forskel på talgknopper og hudorme eller bumser, som også optræder de samme steder.

Talgknopper under øjnene ses især, hvis du samtidig har poser under øjnene. Kombinationen af disse to ting kan være irriterende rent kosmetisk, og de kan være med til at reducere ens selvværd, navnlig i puberteten.

Talgknopper på kinderne

Ligesom mange oplever talgknopper under øjnene, er der også mange, der har problemer med talgknopper på kinderne. Disse opstår af samme grund som de andre: Tilstoppede porer i huden, hvor talg hober sig op lige under hudoverfladen.

Hvis du har talgknopper på kinderne og ønsker at slippe af med dem, så kan du benytte dig af en mild scrub.

Talgknopper i panden

Talgknopper i panden er ikke et lige så udbredt problem som på de øvrige dele af kroppen, hvor vi har mere hårvækst.

Ofte vil der ikke være store problemer med talgknopper i panden, da hårvæksten dér er lille. For nogle personer kan der dog opstå større talgknopper i panden, hvormed det kan føles nødvendigt at behandle dem. Det gør du på samme måde som med de øvrige: Brug en velegnet scrub, som ikke er for kraftig, og sørg så for at være ekstra forsigtig.

Talgknopper i hovedbunden

Talgknopper i hovedbunden er ganske almindeligt og naturligt, og det er et af de områder på kroppen, hvor de er hyppigst tilstede. Det er meget vigtigt, at du ikke begynder at fjerne dine talgknopper i hovedbunden, da det er et af de steder, de er allervigtigst.

Hovedbunden har brug for den talg, der bliver udskilt, for at kunne holde huden sund og smidig. Derfor må du ikke begynde at bruge scrubs eller andre behandlingsmetoder for at fjerne dine talgknopper i hovedbunden.

Knopper i hovedbunden

Der findes mange forskellige former for knopper i hovedbunden. Er der tale om talgknopper, så skal du være ekstra forsigtig med at behandle eller fjerne dem, da knopper i hovedbunden i form af talgknopper er essentielle for hårets og hudens sundhed.

Hvis du oplever kløende knopper i hovedbunden, så kan det skyldes andre ting såsom skæleksem, lus eller en kombination af disse og talgknopper. I så fald kan du overveje at søge råd hos egen læge, som kan være behjælpelig med behandling, hvis det er nødvendigt.

Knopper i hovedbunden er oftest helt ufarlige og smitter ikke, og du bør derfor overveje, om du har behov for at behandle dem.

Oplever du knopper i hovedbunden, som er talgknopper, så er de med til at holde hårskaftet og dermed hele dit hår sundt. De er også med til at beskytte både hår og hud mod bakterier, hvormed det er vigtigt ikke at forsøge at fjerne dem uden anden grund, end at de er tilstede.

LÆS OGSÅ: Undgå bumser i hovedbunden – Sådan behandler du bumserne


Ofte stillede spørgsmål om talgknopper


Hvor lang tid har man talgknopper?

Hvor lang tid har man talgknopper? Det er svært at give et entydigt svar på dette spørgsmål, da det vil være individuelt.

Vi har nemlig talgknopper hele livet, fordi knopperne er et resultat af tilstoppede talgkirtler. Og eftersom vi har talgkirtler stort set alle steder på kroppen, så vil der også altid kunne opstå talgknopper.

Hvis du er i din pubertet nu og tænker på, hvor længe du har talgknopper, så kan vi berolige dig med, at overvæksten af talgknopper er mest tilstede i netop disse år. Ved puberteten kommer der nemlig både hos piger og drenge et øget niveau af kønshormoner i blodet, fx det mandlige kønshormon testosteron. Dette hormon omdannes af enzymer i talgkirtlerne til et mere aktivt hormon, som medfører forstørrelse af talgkirtlerne og øget talgproduktion. Hormonpåvirkningen gør at der samtidig sker ændringer i talgkirtlens udgange og risikoen for at udgangen tilstoppes er større.

Derfor er der større tendens til både talgknopper, hudorme og uren hud i puberteten.


Hvad er hårsække?

Hårsække er bittesmå fordybninger i underhuden, også kaldet læderhuden. Man kalder også en hårsæk for en hårfollikel, og det er her, hvor vores hår dannes af særlige hudceller.

Hårsække er hårets rod, og det er hårsækkenes facon, der er med til at afgøre, hvordan vores hår ser ud. En hårsæk kan f.eks. være spiralformet, hvormed produktionen af hår fra denne type hårsæk vil resultere i krøllet hår.

Talgkirtlerne sidder på siden af hårsækken i underhuden, og det er fra disse, at vores krop producerer talg. Talg virker som sund og naturlig smørelse til både hår, hårstrå og hud. Hvis du oplever at have problemer med fedtet hår, så vil det skyldes en overproduktion af talg.

Hvis en hårsæk bliver tillukket og ikke kan ånde, vil der opstå betændelse i hårsækken. Ved betændelse i hårsække, kan hårene vokse indad – hvilket også kaldet indgroet hår.


Hvad er talgkirtler?

Talgkirtler er bittesmå kirtler, som findes overalt på kroppen. De findes dog ikke på håndflader og under fødderne, men ellers er de på hele kroppen. De er mest udbredte på de områder af kroppen, som er mest dækket af hår.

Talgkirtlerne er nemlig forbundet med hårsække, da de producerer talg, som er med til at beskytte håret og holde det sundt og smidigt. Vi har dog også talgkirtler på andre områder af kroppen, som ikke er helt dækket af hår. Vi har således talgkirtler ved bl.a. øjenlåg, penis, skamlæber og brystvorter.

LÆS OGSÅ: Bumser på skamlæberne – årsager og behandling

Husk altid på, at du ikke bør fjerne talgknopper fra talgkirtler ved penis, skamlæber eller i hovedbunden. Hvis du hører til at mandlige køn og oplever små hvide prikker, der ligner talgknopper, på pungen, så er det i virkeligheden selve hårsækkene og de må ikke fjernes.

Grunden til at de er ekstra tydelige netop der er, at der ikke er det samme lag fedt og hud som på resten af kroppen, hvormed talgkirtler og hårsække er mere fremtrædende.


Tilstoppet talgkirtel – er det farligt?

En tilstoppet talgkirtel er ikke farlig, men den genere og sidde et sted på kroppen hvor den af kosmetiske årsager ikke er ønsket. En tilstoppet talgkirtel er et hulrum i underhuden, hvor sebum og talg har ophobet sig, fordi poren til talgkirtlen er lukket til. Hvis talgkirtlen bliver tilstoppet, så kan de afstødte døde hudceller og talg ikke komme ud og væk, hvormed de hober sig op.

En tilstoppet talgkirtel kaldes også for en talgcyste eller et aterom. Den vil oftest se ud som en rund knude dyb i huden. Der kan være en lille sort prik i midten, hvis den er inficeret.

Du vil hyppigst opleve problemer med en tilstoppet talgkirtel i ansigtet, i hovedbunden, på halsen og øverst på ryggen. Tilstoppede talgkirtler eller talgcyster kan dog også forekomme relativt hyppigt ved mandens pung eller i lysken. Hvis man har en tilstoppet talgkirtel som generer, kan den fjernes ved lægen. Det foregår som et lille indgreb under lokalbedøvelse.


Hvad er en talgknude?

En talgknude er det samme som den type af tilstopning af talgkirtlen, vi var inde på ovenfor. En talgknude kaldes også et aterom (atheroma), som optræder i form af en rund knude på huden. Talgknuder opstår, fordi talgen, der normalt fungerer som smøremiddel til hårene på deres vej ud gennem hårsækken, stoppes og lukkes inde. Derefter sker der så langsomt en ophobning af talg, hvilket resulterer i en hård knude lige under hudens øverste lag. En talgknude er ganske ufarlig som udgangspunkt og bør derfor ikke behandles, medmindre du oplever gener på et rent kosmetisk plan.

Problemet med talgknuder er, at der kan gå infektioner i dem, hvis bakterier udefra kommer ind. Hvis dette sker kan talgknuden udvikle sig til en byld. Sørg derfor for at opsøge egen læge eller en dermatolog (hudlæge), hvis der går betændelse i en talgknude.


Hvad er en fedtknude?

En talgknude og en fedtknude er nemme at forveksle. Men en tommelfingerregel er at fedtknuder oftest bliver større end talgknuder. Fedtknuder vil desuden være blødere og ligge dybere i huden.
En fedtknude i huden kaldes et lipom, og det er en godartet knude i huden. Fedtknuder forekommer i underhuden som resultat af at fedtcellerne i huden er vokset sammen til en knude. En godartet fedtknude, har oftest ingen betydning ud over det kosmetiske og kræver derfor sjældent behandling. Den vil hverken gøre ondt eller på anden vis være til gene, med mindre den eksempelvis presser sig op af en nerve.

En fedtknude har en blød og gummiagtig konsistens, og den kan frit skubbes rundt under huden. Du skal ikke tænke på at behandle din fedtknude, medmindre du virkelig oplever kosmetiske problemer med den. I så fald kan din læge hjælpe dig med at fjerne den.

Man ved ikke hvorfor fedtknuder opstår, men nogle personer er mere disponerede for at få dem end andre. Fedtknuder er arvelige, og de kan som udgangspunkt ikke forebygges. Du kan opleve at få en fedtknude overalt på kroppen, da der er fedtceller overalt. Dog vil de typisk forekomme på overkroppen.


Hvad er en hudormefjerner?

En hudormefjerner bruges til at fjerne hudorme og bumser fra kroppen. Man bruger typisk en hudormefjerner i ansigtet, da det er her, de fleste mennesker oplever kosmetiske gener grundet hudorme.

Der findes primært to slags hudormefjernere. Den første er et lille stykke værktøj, som bare går under navnet hudormefjerner, men den kaldes også for et komedonspyd. Denne hudormefjerner er typisk lavet som et 2-i-1 værktøj, som med sine to forskellige ender kan bruges til at fjerne hhv. bumser og hudorme.

Sådan en hudormefjerner er udformet som et lille langt, tyndt spydlignende redskab, som har en flad ende og en rund ende. Den flade ende bruges til at fjerne hudorme ved at presse direkte på hudormen, mens den runde ende bruges til at klemme bumser ud.

Fordelen ved at bruge en hudormefjerner i stedet for at presse med fingrene er primært, at du skåner huden for irritation og mere smerte. Derudover er det også en mere effektiv metode, da du hurtigere og nemmere kommer hudormene til livs end ved brug af fingrene.

Den anden overordnede form for hudormefjernere kaldes black mask eller cleansing mask. En black mask er en tube eller en bøtte med et flydende hudplejeprodukt indeni, som du smører ud i ansigtet – deraf navnet mask.

Dette er en form for peeling-behandling, hvor du lader masken side i den tid, der er angivet på produktet, hvorefter du fjerner den og skyller godt efter. En black mask bruges til at fjerne gamle døde hudceller og giftstoffer, som har lukket talgkirtlens udgang til. Denne behandling åbner op for poren i huden igen, så talg kan komme ud og væk, hvormed hudormen også forsvinder.

LÆS OGSÅ: Hvordan slipper man af med hudorme?

Face care

Ansigtsmaske til uren og fedtet hud

4.7
Rated 4.7 out of 5 stars
147 Anmeldelser

100 ml Face Mask mod uren hud, bumser og hudorm...

149,95 kr

Relaterede guides

Spaltede spidser
Hår og hovedbund

26 September, 2024

Spaltede spidser - årsager, forebyggelse og behandlingsmuligheder

Spaltede spidser er et almindeligt problem, som mange mennesker oplever. Spidserne på håret split...

Høje tindinger
Hårtab

24 July, 2024

Hvordan forebygger man høje tindinger?

Høje tindinger kan være en kosmetisk udfordring for mange. Men med den rette pleje og et par enkl...

Pakkepriser

Før-prisen viser, hvad du ville betale, hvis du købte de enkelte produkter i pakken separat. Dette giver dig mulighed for at se, hvor meget du sparer ved at købe produkterne samlet i pakken.

Andre kundefavoritter

    Tidligere set

      Køb for 299,00 kr mere og få fri fragt

      Fri fragt
      B12 Serum(189,95 kr)

      Du mangler stadig at fylde din kurv med problemløsende hudpleje 😉

      100% Tilfredshedsgaranti

      Betal kun hvis du tilfreds

      +17.000 Anmeldelser

      Bedømt “Fremragende” 4,5/5,0

      Vi lægger stor vægt på kundernes tilfredshed og garanterer dig den højeste kvalitet. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds, så refunderer vi hele din ordre!

      Med over 17.000 anmeldelser og en gennemsnitlig vurdering på 4,5/5 er vores prisvindende produkter betroet af mere end 500.000 tilfredse kunder.

      Pick country

      Not a good recommendation?

      CA CZ DE DK EE ES FI FR GB GR HR HU IT LT LU LV MC NL NO PL PT RO SE SK US