Indholdsfortegnelse

Tandlægen: 5 ting, du ikke vidste om tænder og mund

Der er mange ting, der er vigtige at vide, når det kommer til dine tænder – og ikke mindst ift. hvordan du passer på dem.

Du har nok hørt de mest almindelige råd, men der er også tandfaglig viden, som du måske ikke har hørt om før. 

Herunder vil tandlæge og klinikejer Søren Bannebjerg fra godtsmil.dk komme med 5 ting, du formentligt ikke ved om dine tænder og mund.

På farten? Slå genvej her
Model med dårlig ånde

Indholdsfortegnelse

1) Sukker giver ikke huller i tænderne

Du har sikkert altid fået tudet ørerne fulde af, at sukker giver huller i tænderne. Hvis det er tilfældet, skal du vide, at det ikke er den fulde sandhed. Det er måske gode nyheder, hvis du har en sød tand. Elsker du at spise slik, er der i virkeligheden kun en ting, du skal være opmærksom på.

Er du klar til at høre hemmeligheden?

Vil du spise slik med god samvittighed og undgå huller uden at stoppe med at spise slik, så læs med videre.

Spis altid dine søde sager, når dine tænder er mest fri for bakterier. Så tænker du måske, hvornår er mine tænder fri for bakterier? Svaret er, at det er de, efter du har børstet dem.

Årsagen er, at de bakterier, der sidder på dine tænder, lever af sukker, og når de spiser sukkeret, udskiller de syre som affaldsstof. Det er faktisk denne syre, og ikke sukkeret, der laver en demineralisering af tændernes overflade, som består af emalje. Dette skaber løbende et brud på emaljen – og det er det, man kalder et hul (caries).

2) Blødende tandkød kan være tegn på graviditet

Når tandkødet bløder, kan det være et tegn på graviditet. Det kan det, fordi tandkødet påvirkes af hormonelle forandringer.

Tandkødet består af en slimhinde og påvirkes som enhver anden slimhinde af eventuelle hormonforandringer. Vi oplever forandringer i vores hormoner, når vi bliver gravide. En graviditet byder typisk på tandkød, som har let til at bløde. Stresshormoner eller overgangsalderen kan også påvirke tandkødet.

Blødende tandkød kan også være tegn på tandkødsbetændelse som konsekvens af mangelfuld mundhygiejne. Faktisk kan der være mange årsager til, at dit tandkød bløder.

Sagen er, at et sundt tandkød ikke bløder, så oplever du blødning under tandbørstning eller ved brug af tandtråd, kan det være, du lider af tandkødsbetændelse.

Tandkødsbetændelse kan bidrage til dårlig ånde, og en ubehandlet tandkødsbetændelse kan udvikle sig til en parodontose. Parodontose kaldes også for ”de løse tænders sygdom”.

3) Din mund er fuld af bakterier

Vidste du, at din mund er fuld af bakterier?

Små mikroorganismer, der kan gøre skade såvel som gavn i munden og faktisk også andre steder i kroppen. Det lyder måske underligt, at bakterier i munden kan påvirke resten af kroppen, men læs med her og få en forklaring.

Når du spiser, vil du naturligt synke nogle af de bakterier, du har i munden. Herefter vil bakterierne ende i fordøjelseskanalen og tarmen. I tarmen sidder ca. 80% af vores immunforsvar. Nogle af bakterierne hjælper os med at fordøje og optage vores føde. Andre bakterier kan også risikere at ende i blodbanen – f.eks. når vi børster hul på tandkødet, så det bløder.

For så er der pludselig fri passage fra mundhule til blodbane, og her vil eventuelle skadelige mundhulebakterier kunne medvirke til problematikker rundt om i hele kroppen. Faktisk ved man, at der findes en sammenhæng med op mod 60 kroniske sygdomme.

Vidste du i øvrigt, at der er fundet sammenhæng mellem Alzheimers og mundhulebakterier? Det betyder, at brug af tandtråd og det at have en god mundhygiejne ikke længere kun beskytter mod huller og tandproblemer. Faktisk er det grundlaget for en sund krop resten af livet.

4) Sodavand nedbryder tandemalje, der er kroppens hårdeste væv

Måske vidste du det ikke, men tændernes yderste lag – kaldet emalje - består af kroppens hårdeste væv. Selvom emalje er ret hårdfør, så skal vi dog alligevel passe på den. Vi har nemlig kun den emalje, vi er født med. Klipper vi vores hår eller negle, vil de vokse ud igen. Slider vi derimod vores emalje ned, er det slut.

Emalje består af mineral, og derfor er dens værste fjende syre.

Når du drikker en slurk af en sodavand med brus (kulsyre), går der en time, før du igen har en neutral pH-værdi i munden. I den time er tændernes emalje under syrenedbrud. Det betyder, at et lille glas cola kan være mere skadeligt for tænderne end 10 liter cola.

For ser du: Drikker du de 10 liter på en time, så går der stadig kun en time, før tænderne igen er fri for syre, mens en sluk i timen fra det lille glas sikrer konstant syrepåvirkning resten af dagen. Det er derfor, at det anbefales at drikke til sine måltider i stedet for at fordele indtaget ud over hele dagen.

Kender du nogen, der skal have denne viden?

Gule tænder kan være tegn på syreskade eller gennemsigtighed. Har du syreskader, kan tandlægen hjælpe dig med plast og genskabe det mistede tand, men emaljen kommer aldrig igen.

5) I realiteten er det nok at børste tænderne en gang dagligt

Her kommer en velbevaret hemmelighed.

Vidste du, at det kun er nødvendigt at børste sine tænder en gang dagligt – Den klare anbefaling er dog 2 gange dagligt! Dog hellere 1 grundig tandbørstning end 2 sløsede.

Hvorfor har vi så altid fået at vide, at vi skal børste to gange dagligt?

Svaret er simpelt, så hæng på.

Først skal du dog lige have lidt baggrundsviden om, hvad der sker, når vi børster, og ikke mindst når vi ikke børster.

Munden er faktisk ét stort lejlighedskompleks. Ja, der er på en måde en masse små boliger i din mund. Her bor en masse forskellige bakterier. Nogle har brug for ilt, mens andre har brug for iltfrie boliger. Det er bakterierne med behov for de iltfrie lejligheder, som typisk skaber problemer.

Forestil dig en uhumsk mørk lejlighed uden udluftning. Det er det bedste, de ved. Sådan en lejlighed skabes blot ved, at du stopper med at børste og undgår regelmæssige tandrensninger. Først vil tandkødet blive rødt og hævet af de bakterier, der vil sætte sig langs tandkødsranden. Dernæst vil disse bakterier forstene og blive til hårde tandstensbelægninger, der vil kunne fungere som en slags dørstopper ned i hulen – lejligheden under tandkødet. Når vi først har fået tandsten under tandkødet, er løbet kørt.

Vi har brug for hjælp til at smide lejerne ud af lejligheden, og det kan kun gøres i form af en grundig tandrensning, hvor dørstoppet fjernes, så tandkødet kan lukke i, og hulen lukkes ned igen.

Men hvad er hemmeligheden så?

Den kommer her.

Fra du har børstet dine tænder og fjernet bakterierne fra hinanden, til bakterierne igen har samlet sig i små kolonier, går der et helt døgn. Det betyder, at hvis du børster grundigt, er det nok at børste én gang dagligt.

Men hvorfor siger man så to gange?

Det gør man, fordi de fleste tænker på dagens gøremål – lige fra indkøbslister til madlavning, mens der børstes tænder. Børst tænder, når du børster tænder, og brug tungen til at mærke efter, at alle tandoverfladerne føles glatte bagefter. Husk en runde med tandtråd bagefter, så er du i mål, og der går et døgn, før end der er brug for dit fulde fokus én gang til.

Spar 12%
Fri fragt
Mouth care

Mundpleje 5 produkter med Tea Tree Oil

4.5
Rated 4.5 out of 5 stars
199 Anmeldelser

5 mundprodukter til pleje ved paradentose, tand...

349,95 kr399,75 kr

Relaterede guides

Spaltede spidser
Hår og hovedbund

26 September, 2024

Spaltede spidser - årsager, forebyggelse og behandlingsmuligheder

Spaltede spidser er et almindeligt problem, som mange mennesker oplever. Spidserne på håret split...

Høje tindinger
Hårtab

24 July, 2024

Hvordan forebygger man høje tindinger?

Høje tindinger kan være en kosmetisk udfordring for mange. Men med den rette pleje og et par enkl...

Pakkepriser

Før-prisen viser, hvad du ville betale, hvis du købte de enkelte produkter i pakken separat. Dette giver dig mulighed for at se, hvor meget du sparer ved at købe produkterne samlet i pakken.

Andre kundefavoritter

    Tidligere set

      Køb for 299,00 kr mere og få fri fragt

      Fri fragt
      B12 Serum(189,95 kr)

      Du mangler stadig at fylde din kurv med problemløsende hudpleje 😉

      100% Tilfredshedsgaranti

      Betal kun hvis du tilfreds

      +17.000 Anmeldelser

      Bedømt “Fremragende” 4,5/5,0

      Vi lægger stor vægt på kundernes tilfredshed og garanterer dig den højeste kvalitet. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds, så refunderer vi hele din ordre!

      Med over 17.000 anmeldelser og en gennemsnitlig vurdering på 4,5/5 er vores prisvindende produkter betroet af mere end 500.000 tilfredse kunder.

      Pick country

      Not a good recommendation?

      CA CZ DE DK EE ES FI FR GB GR HR HU IT LT LU LV MC NL NO PL PT RO SE SK US