Anne Thestrup Meimbresse, Farmaceut ved Varde Apotek

Gennemlæst af Anne Thestrup Meimbresse

Klinisk farmaceut, Varde Apotek

Se Annes profil her »
Indholdsfortegnelse:

Hvad er svamp på brystvorten?

Huden kan rammes af svamp stort set overalt på kroppen. Det gælder derfor også brystvorten. Der findes forskellige hudsvampe, som angriber kroppen forskellige steder og sætter sig som en reel svampeinfektion på huden.

Alt afhængig af svampeinfektionens type og karakter vil den give forskelligartede gener på huden. Normalt inficeres huden med candida, dermatofytter eller pityriasis versicolor, som er de hyppigste årsager til hudinfektion med svamp.

Svamp på brystvorten skyldes gærsvampen candida albicans og dukker op i forbindelse med amning, fordi der sker en overproduktion af svampen på huden, som derfor giver ubehag og hudgener.


Derfor får du svamp på brystet

På huden findes naturligt svampe, og særligt gærsvampen candida albicans lever på huden. Svampene lever af døde hudceller, men hos en naturlig stærk, ren og tør hudbarriere holdes svampene nede. Det er især på varme og fugtige områder, at svampene får gode vækstbetingelser, så de formerer sig og bliver til en svampeinfektion.

Derfor er brystvorten særligt udsat for svampeangreb i forbindelse med amning. Barnets varme og fugtige mund holder samtidig brystvorten varm og fugtig i gennem længere tid flere gange om dagen.

Det får gærsvampen candida albicans til at stortrives – og giver den dermed gode vilkår til at udvikle sig. Svampene lever nemlig i hornlaget, der er hudens yderste lag. Og når de rigtige fugtforhold opstår, spreder de enzymer, der opløser hornlaget og giver svampene fri adgang til at brede sig.

Ofte kan årsagen til svampe på brystvorten også findes i smitte fra barnet. Dit barn kan have en svampeinfektion med candida albicans i munden, og når det spiser fra dit bryst, overføres svampen til din brystvorte.

Hvis du eksempelvis har svamp i skeden ved fødslen, kan svampebakterien overføres til det nyfødte barn. Og derefter smitter barnet sin mors brystvorte gennem munden.

Svampeinfektionen kan derfor være en ond cirkel, som skal brydes så hurtigt som muligt. Det er sjældent kun én af parterne, der har svamp – både mor og barn har stort set altid svamp og skal derfor begge behandles, selvom kun én af dem har symptomer.

2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe
Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation
+16.000 anmeldelser
Normalpris 229,95 kr
Udsalgspris 229,95 kr Normalpris 259,95 kr
2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe — Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation

Hvem får svamp på brystvorten?

Alle mødre, der ammer, er i bund og grund i risiko for at få en svampeinfektion på brystvorten. Men særligt kvinder, der ikke husker at lade brystet lufttørre, inden de pakker brystet væk, eller mødre, der glemmer at skifte ammeindlæg jævnligt, er særligt udsatte for angreb af svamp på brystvorten.

Kvinder med nedsat immunforsvar – eksempelvis pga. diabetes eller smitte med HIV – har også større risiko for at få brystvortesvamp. Med nedsat immunforsvar er de hvide blodlegemer, der plejer at bekæmpe fremmede bakterier, nemlig ikke i højeste beredskab. Og så har svampene bedre vilkår.

Mødre i behandling med antibiotika har også en forhøjet risiko for at blive generet af svamp på brystvorten. En antibiotikakur slår bakterier ihjel for at komme dem til livs, men ulempen ved antibiotika er dog, at den ikke bare dræber de ’dårlige’ bakterier, den dræber også de gode bakterier.

Derfor kan en kur med antibiotika hæmme den naturlige balance af bakterier, der normalt holder svampene nede.


Symptomer – sådan føles det

Hvis du har svamp på brystvorten, har dit barn højst sandsynligt også svamp i munden. Og der er derfor nogle symptomer, som du både skal holde øje med hos dig selv og dit barn.

Symptomer hos mor

Svamp på brystvorten er ofte forbundet med stærke smerter under og efter amning. Smerterne er især udtalte, mens barnet ammes, hvorefter de stille aftager. Mange sammenligner smerterne med at få stukket en kniv i brystet – og de kan stråle ud i den øvrige del af brystet.

Brystvorten er rød, opsvulmet og skinner, ligesom huden kan slå revner. Revnerne baner vejen for bakterier, og de når aldrig at hele, inden babyen igen sutter hul. I den forbindelse kan revnerne desuden også udvikle sig til brystbetændelse.

Opstår der smerter ved amning kort efter fødslen, er det typisk et tegn på problemer med barnets sutteteknik. Pludselig opståede smerter under og efter amning er et symptom på svamp i brystvorten, som dog kan opstå på alle tidspunkter af ammeperioden.

Symptomer hos barnet

Hold øje med, om dit barn udvikler hvide mælkelignende belægninger på tungen, der ledsages af små hvidlige pletter i munden. Så har dit barn med stor sandsynlighed svamp – også kaldet trøske.

Et andet symptom er, at barnet pludselig bliver mere urolig under amning, og at det får sværere ved at sutte mælken ud. Det er tegn på, at barnet har ondt, når det spiser, ligesom også maveonde er et ofte set symptom.

Desuden viser sig af og til også et rødmoset udslæt på barnets numse og i bleområdet som tegn på infektionen.

Selvom moren viser symptomer, er det dog ikke sikkert, at barnet også gør det. Eller omvendt.


Effektiv behandling af svamp på brystvorten

Det skal helst være rart og smertefrit at amme – både for dig og dit barn. Derfor er det også vigtigt, at svampeinfektionen behandles, så smerter for mor og barn aftager.

I skal begge have behandling samtidig, så infektionen forsvinder, og I ikke kommer ind i en ond cirkel, hvor I hele tiden smitter hinanden.

Skab et miljø, som driver svampen væk

En god nyhed er, at du faktisk selv kan gøre meget for at behandle svamp på brystvorten og i dit barns mund.

I kampen mod svampen kan du gå effektivt til angreb på svampebakterien med noget så simpelt som danskvand. Drik masser af danskvand og vask både dine brystvorter og barnets mund med drikken. Væd en ren stofble i danskvand og dub derefter forsigtig dit barns mund med danskvanden. Danskvand er surt på en syre-baseskala, og derfor er den svampehæmmende.

Et andet tiltag i din kamp mod svamp på brystvorten er at nedbryde svampen gennem den rigtige kost. Denne type gærsvamp fodres og trives i en krop, der fyldes af hvidt brød, chokolade, sodavand og slik. Og selvom det kræver noget energi at have en nyfødt, er det en god idé at undgå de sukkerholdige fødevarer. På den måde tvinger du nemlig svampen i knæ.

Opsøg læge

Hjælper din hjemmebehandling ikke, og er du det mindste i tvivl, bør du opsøge læge, så han eller hun kan hjælpe dig videre.

I mange tilfælde skal du og dit barn have en anden og skrappere behandling mod svampen. Uanset hvilket svampemiddel du og dit barn får doseret, er det vigtigt at følge behandlingen til dørs – også selvom symptomerne umiddelbart forsvinder. Kommer du ikke tilstrækkeligt i dybden med behandlingen, ligger infektionen og lurer, klar til at bryde ud igen. Derfor er det vigtigt at fuldende en behandling for svamp.


Sådan kan du lindre den irriterede hud

Når du har svamp på brystvorten, er huden rød, irriteret og måske endda revnet. Kløe og irritation kan du afhjælpe ved at bruge en gel med Tea Tree Oil fra Australien Bodycare. Gelen lindrer og beroliger de røde og irriterede brystvorter takket være det unikke indhold af netop Tea Tree Oil, der samtidig effektivt modvirker forekomsten af bakterier. De aktive og naturlige ingredienser i gelen er skånsomme mod huden og hjælper ovenikøbet med at genoprette hudens normale barriere.

2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe
Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation
+16.000 anmeldelser
Normalpris 229,95 kr
Udsalgspris 229,95 kr Normalpris 259,95 kr
2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe — Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation

Forebyg fremtidige svampeinfektioner

For at forebygge fremtidige tilfælde af svamp på brystvorten, kan du selv gøre en masse. Det handler om sund fornuft og god hygiejne.

Lad dine bryster få luft og tørre grundigt, inden du igen gemmer dem væk i bh’en. Så sørger du for ikke at skabe et fugtigt miljø, som svampebakterier vil stortrives i.

Brug i øvrigt også en bh i bomuld i stedet for i kunstigt stof. Kunststof tillader ikke i samme grad huden at ånde, som bomuld gør. Får huden på brystvorterne ikke tilstrækkeligt med luft, bliver den indelukket og fugtig.

Sørg for at skifte ammeindlæg ofte – gerne efter hver amning. Til det er engangsindlæg optimale, fordi brystet altid holdes rent og tørt med det.

Husk også god hygiejne. Vask hænder efter hver amning eller bleskifte, og sørg for at koge sutter i ny og næ. Gerne hver dag. Det er ikke nok at skolde sutterne – der skal kogning til, for at svampevæksten forsvinder eller bliver væk.


Indholdet i denne artikel må ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Her anbefaler vi, at du kontakter egen læge.


Produkter fra Australian Bodycare

2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe
Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation
+16.000 anmeldelser
Normalpris 229,95 kr
Udsalgspris 229,95 kr Normalpris 259,95 kr
2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe — Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation