Forstå forskellen: Fluor i tandpasta vs. giftige fluorstoffer
Måske har du før hørt om fluor i tandpasta. Eller… er det måske fluorstoffer? Ja, der er faktisk en forskel. Og den er væsentlig.
Fluor i tandpasta er godt for tænderne og styrker emaljen. Det skal ikke forveksles med de giftige fluorstoffer, der ofte findes i mademballage og rengøringsmidler.
I denne artikel gennemgår vi den grundlæggende forskel, så du kan få et større overblik. Læs videre og få mere viden om, hvorfor tandlægerne anbefaler fluor tandpasta til dine tænder.
Indholdsfortegnelse
Hvad er forskellen på fluorid og fluor?
Fluor er overordnet set et grundstof, der findes i vores skelet, drikkevand og adskillige fødevarer. Det kaldes også fluorid, fordi det er en ion, der med andre ioner danner salte som natriumfluorid – og det er netop det kemiske stof, fluoridsalt, der findes i tandpasta.
Der findes flere typer fluorstoffer, og derfor er fluoren i din tandpasta ikke den samme, som fluoren i pizzabakker og poser med mikroovnspopcorn.
Overordnet set kan stoffet deles op i problematiske og uorganiske stoffer. Du kan få mere viden om forskellen mellem dem herunder.
De giftige fluorstoffer
Mange forveksler fejlagtigt fluorid, der findes i tandpasta, med de giftige fluorerede stoffer også kendt som PFAS. Fluorstoffer er kemiske stoffer, der er kunstigt fremstillede, og som har en lang nedbrydningstid i naturen.
De ophober sig i organerne hos dyr og mennesker, hvorfor de blandt andet er mistænkt for at sænke immunforsvaret, forårsage kræft og give anledning til forhøjet kolesterolniveau.
Fluorstoffer bruges ofte til at gøre regntøj eller bagepapir vand- og fedtafvisende. De ses blandt andet i teflon på køkkengrej, i forskellige produkter som fødevareemballage (eksempelvis pizzabakker) og rengøringsmidler. De findes også i skadelige produkter som rottegift og nervegas.
Fluorstoffer, der findes i tandpasta
De uorganiske fluorstoffer har, i modsætning til den giftige fluorvariant, positive egenskaber. Uorganisk fluor findes i form af fluorid, der er bevist at hæmme udviklingen af caries (huller i tænderne), hvorfor du ofte kan finde tandpasta, der indeholder fluor.
Af samme grund er det typisk den type tandpasta, de fleste tandlæger anbefaler. Derfor indeholder Australian Bodycares også fluor.
Fluor er ikke farligt i tandpasta
Der har været meget medieomtale om fluor eller fluorid. For selv når det ikke forveksles med fluorerede giftstoffer, kan en stor mængde forårsage maveproblemer og i alvorlige tilfælde føre til livstruende forgiftning.
Men det kræver et meget højt indtag på et gram fluor.
Tandpasta er kun tilladt at indeholde 0,15 gram per 100 gram, hvilket betyder, at du skal indtage en meget stor mængde tandpasta på samme dag for at være i fare for fluorforgiftning.
Det svarer til, at du skal spise seks tuber tandpasta inden for kort tid.
Du kan derfor trygt børste tænder med fluor tandpasta, fordi den lave koncentration gør stoffet helt ufarligt.
Det anbefales at bruge det, der svarer til en ært eller lillefingernegl, hver gang du børster tænder. Derfor er det ikke realistisk at tale om, at tandpasta med fluor kan udgøre en sundhedsrisiko. Det kræver simpelthen, at du indtager enorme mængder på én dag, før det er tilfældet.
Hvorfor er der fluor i tandpasta?
Fluor har en unik evne til at beskytte dine tænder effektivt mod caries og hæmmer dens udvikling tidligt. Derudover beskytter det mod syreangreb fra fødevarer og drikkevarer.
Fluor tandpasta beskytter emaljen på tænderne, hvilket kan mærkes, når du bruger tandpastaen over en længere periode. Drikker du mange syreholdige drikke som sodavand og juice, kan det derfor være en god idé at bruge fluor tandpasta.
Fordi stoffet også hæmmer udviklingen af huller i tænderne, er det også en god idé at bruge tandpastaen til forebyggelse, så du undgår tandproblemer.
Hvad er fordelene ved fluor i tandpasta?
Her er en liste over fordelene ved fluor i tandpasta:
- Forebyggelse af caries: Hjælper med at styrke emaljen på tænderne og gør dem modstandsdygtige, så du kan forebygge de tidligere stadier af huller.
- Bekæmpelse af plak: Kan hjælpe med at reducere mængden af plak, der kan samle sig på tænderne, ved at dræbe bakterier og hæmme deres vækst.
- Øget æstetik: Kan hjælpe med at forbedre dine tænders udseende ved at forhindre misfarvninger, så dine tænder bliver ved med at være hvide.
Forebyg tandproblemer med vores fluor tandpasta
Hvis du ønsker at forebygge caries og styrke dine tænders emalje, bør du bruge tandpasta med fluor, ligesom de fleste tandlæger anbefaler.
Du kan også slå to fluer med ét smæk og bruge vores Tea Tree Oil Tandpasta, der indeholder 1450 ppm fluor og hjælper dig, der døjer med blødende tandkød eller dårlig ånde.
1450 ppm betyder, at 1450 gram ud af 1.000.000 gram tandpasta er fluor. Det er den mængde, du typisk finder i de fleste tuber med tandpasta, og selvom det er ganske lidt, er det nok til at give dine tænder en optimal beskyttelse.
Udover fluor og zink indeholder tandpastaen Tea Tree Oil, der modvirker bakterier og beskytter tandemaljen mod caries. Samtidig hjælper den med at holde din ånde frisk i løbet af dagen, når du børster tænderne om morgenen.
Brug tandpastaen i din daglige pleje af tænderne
Tooth Paste fra Australian Bodycare kan bruges til ømme gummer og til pleje ved blødende tandkød og paradentose. Du kan børste tænderne med tandpastaen to gange om dagen – morgen og aften.
Følg disse simple trin:
- Fugt tandbørsten og påfør cirka en centimeter tandpasta.
- Børst tænderne grundigt i minimum to minutter. Det er vigtigt, at du kommer hele tandrækken rundt – husk også de bagerste tænder.
- Spyt overskydende tandpasta ud.
Undlad gerne at skylle munden, da det er sundt for tænderne, hvis tandpastaen får lov at sidde på tænderne. Derfor er det en god idé at vente i minimum 30 minutter, inden du spiser, drikker eller bruger mundskyl.
Er tandpasta uden fluor godt?
Forskningen på verdensplan er så enormt overbevisende, at der ikke er tvivl. I mere end 100 forsøg viser det sig, at folk har langt flere huller, hvis de ikke har brugt tandpasta med fluor, sammenlignet med dem, der har brugt tandpasta med fluor.
Men frygten for fluorforgiftning har gjort, at mange er begyndt at bruge tandpasta uden flour – til trods for, at det går imod den generelle anbefaling.
Man må hver især selv overveje, om den forebyggende og positive effekt mod huller ikke opvejer den risiko, der er for fluorforgiftning, hvis du indtager en enorm mængde tandpasta på én gang.
Du kan altid spørge din egen tandlæge til råds.
FAQ
Hvor meget tandpasta skal man bruge?
Du skal bruge cirka en centimeter tandpasta hver gang, du børster tænder. Det svarer typisk til en ært eller en lillefingernegl.
Hvad er fluor?
Fluor er et grundstof, der beskytter tænderne og styrker emaljen mod bakterier.
Hvad er fluorid?
Fluorid er et kemisk stof, der også kaldes fluor. Det skal ikke forveksles med de giftige fluorerede stoffer, der blandt andet findes i rengøringsmidler, pizzabakker og emballage til mikrobølgepopcorn.
Hvor meget fluor skal der være i tandpasta?
Mængden af fluor fremgår af indholdsfortegnelsen på tuben med tandpasta. Voksne bør børste tænder med 1450 til 1500 ppm fluor tandpasta (og bruge cirka en centimeter tandpasta per tandbørstning).
Det anbefalede indhold i tandpasta til børn under tre år er oftest på maksimum 1100 ppm, men kan variere afhængig af fluorindholdet i drikkevandet i din kommune.