Indholdsfortegnelse

  • Forside
  • /
  • Guides
  • /
  • Hæmorider – Slip for kløe og smerte – Gode råd til hurtig behandling

Hæmorider – Slip for kløe og smerte – Gode råd til hurtig behandling

Hæmorider er en meget generende lidelse, der er hyppigt forekommende hos den voksne del af befolkningen. Heldigvis er det ufarligt at have hæmorider, og mulighederne for behandling er gode. Som oftest kan hæmorider behandles med en særlig creme. Kun i sjældne tilfælde vil det være nødvendigt med kirurgisk behandling.

» Gå direkte til behandling af hæmorider

På farten? Slå genvej her
Model med intimpleje produkter

Indholdsfortegnelse

Hvad er hæmorider?

Hæmorider er noget, de fleste har hørt om – og måske lavet sjov med – men hvad vil det egentlig sige at have hæmorider? Kort fortalt er hæmorider blodfyldte udposninger af slimhinden i endetarmen. Man kan sige, at det er en form for åreknuder i endetarmen (det vil sige, at blodårerne er blevet udvidet og derfor buler ud fra slimhindens væg). Hæmorider opstår, når slimhinden i endetarmen bliver tynd og svag. Dermed kan blodåren under slimhinden begynde at pose ud og til sidst ende med at bevæge sig ud af endetarmsåbningen.

Hæmorider er en godartet og ufarlig lidelse, der dog kan medføre betydelige gener som svie, kløe, irritation, smerter og måske blødning ved toiletbesøg.

Mulighederne for behandling er heldigvis gode; som oftest består behandlingen af creme, eventuelt kombineret med stikpiller. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb for at fjerne hæmoriderne.

Intim care

Creme & Vask til pleje ved Analkløe

4.0
Rated 4.0 out of 5 stars
92 Anmeldelser

Vores hormonfrie og vandbaserede gel plejer eff...

199,95 kr

Hvem kan få hæmorider?

Alle kan i princippet få hæmorider. Det er en meget udbredt lidelse, som man skønner, at en tredjedel af den danske befolkning har stiftet bekendtskab med, enten en enkelt gang eller flere gange som et tilbagevendende problem.

Hæmorider er hovedsageligt noget, der rammer voksne, og man mener således, at halvdelen af alle danskere over 50 år har eller har haft hæmorider. Sandsynligheden for at få hæmorider stiger med alderen. Når yngre får hæmorider, er det særligt ofte kvinder, der bliver ramt i forbindelse med graviditet og fødsel. Det skyldes, at der her er et stærkt øget tryk på venerne. Det samme er tilfældet, når man for eksempel har forstoppelse og derfor må presse ekstra meget ved toiletbesøg, når man løfter noget tungt eller generelt har tungt fysisk arbejde. Kvinder, der har født mange børn, har også en øget risiko for at få hæmorider.


Hvad er symptomerne på hæmorider?

De fleste opdager, at de har fået hæmorider, fordi de pludselig oplever svie, kløe, irritation og/eller smerter ved endetarmsåbningen – oftest i forbindelse med toiletbesøg. For mange vil det også være svært at holde sig ren efter toiletbesøg.

Nogle opdager hæmoriderne, fordi der er lidt blod på toiletpapiret, når de tørrer sig efter toiletbesøg. Går der hul på en hæmoride, vil det opleves langt mere voldsomt med blod i hele toiletkummen ved toiletbesøg. En hæmoride kan sammenlignes med en ballon, dog fyldt med blod i stedet for luft. Går der hul på en hæmoride, vil der kun være blødning, indtil hæmoriden er tømt for blod. Men det ser voldsomt ud, og er det første gang, det sker, får man sig lidt af en forskrækkelse.

Er der tale om indvendige hæmorider, kan de ikke umiddelbart ses eller føles. Udvendige hæmorider kan derimod tydeligt ses som synlige udposninger ved endetarmsåbningen, og du kan mærke dem, hvis du føler efter. I mange tilfælde er det muligt at stoppe udposningerne ind i endetarmen igen efter toiletbesøg.

Læger inddeler hæmorider i fire kategorier eller grader alt efter, hvor store og generende udposningerne er:

  1. Indvendige hæmorider, der bløder, men ikke er synlige og ikke buler ud.
  2. Indvendige hæmorider, der kun buler ud, når du presser ved toiletbesøg, og som derefter glider tilbage af sig selv.
  3. Udvendige hæmorider, der er synlige og buler ud, og som skal proppes på plads efter toiletbesøg.
  4. Udvendige hæmorider, der konstant buler ud, og som ikke kan skubbes på plads.

Behandling af hæmorider

Det er ubehageligt at have hæmorider, men heldigvis er der gode muligheder for behandling. Behandlingen afhænger i høj grad af, om hæmoriderne er relativt små eller store og generende.

Små, indvendige hæmorider

Små, indvendige hæmorider, der for eksempel er opstået på grund af forstoppelse, vil i mange tilfælde kunne behandles alene ved at få bedre gang i afføringen, så den igen bliver blød og regelmæssig. Det kan ofte opnås ved at drikke rigeligt med vand og spise en fiberrig kost. Fibre kan du blandt andet få gennem rugbrød, groft brød, havregryn og frugt. Du kan eventuelt supplere med et fiberprodukt som Husk. En akut forstoppelse kan desuden behandles med et afføringsmiddel, som du kan få i håndkøb på apoteket.

På længere sigt kan hæmorider, der opstår på grund af forstoppelse, ofte forebygges ved at drikke rigeligt med vand/væske, dyrke motion og spise en sund og fiberrig kost.

Større, udvendige hæmorider

Er hæmoriderne blevet større, og oplever du gener som smerte, svie og kløe, vil behandlingen typisk være en creme, som du kan få uden recept på apoteket. Cremen smøres direkte på hæmoriderne og virker lokalbedøvende og smertestillende.

Udover de traditionelle lægemidler, som kan fås på apoteket, findes der også midler, der effektivt forebygger og behandler endetarmsgener som kløe, irritation og andre genere ved hæmorider. Fra Australian Bodycare kan du for eksempel få en gel med indhold af australsk Tea Tree Oil, der modvirker kløe, svie og irritation, og som derfor med fordel kan bruges til pleje og lindring af gener ved endetarmsåbningen.

Intim care

Creme & Vask til pleje ved Analkløe

4.0
Rated 4.0 out of 5 stars
92 Anmeldelser

Vores hormonfrie og vandbaserede gel plejer eff...

199,95 kr

Oplever du en pludselig smerte (oftest i forbindelse med toiletbesøg), skyldes det sandsynligvis en stor hæmoride, der er gledet ud af endetarmsåbningen. Ofte kan du selv skubbe den på plads igen, så den ikke sidder fast og gør ondt. Kan du ikke selv gøre det, vil din læge kunne gør det for dig.

Er du i tvivl – så søg læge

Oplever du gener som smerte, svie og kløe ved endetarmsåbningen, eller er der pludselig blod på toiletpapiret eller i toiletkummen efter toiletbesøg, er der sandsynligvis tale om hæmorider. Men symptomerne kan også skyldes andre sygdomme eller lidelser, og derfor bør du lade en læge se på det.

Lægen vil typisk kunne afgøre, om der er tale om hæmorider, alene ved at se området. Derudover vil han/hun eventuelt føle efter med en finger i endetarmsåbningen.

Din læge vil typisk foreslå behandling med en creme eller salve mod hæmorider, eventuelt suppleret med stikpilller. Kun i sjældne tilfælde er hæmoriderne så store og så generende, at det vil være nødvendigt med et kirurgisk indgreb for at fjerne dem.

Kirurgisk behandling af hæmorider

I langt de fleste tilfælde vil hæmorider kunne behandles effektivt med en creme. I mere sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage et kirurgisk indgreb for at komme hæmoriderne til livs.

Nogle gange vil det betyde, at lægen lægger et lille snit i hæmoriden for at tømme den for blod. Dette foregår under lokalbedøvelse. I andre tilfælde, og hvis hæmoriden er lidt større, kan metoden være en elastik, der placeres stramt om hæmoriden. Dette vil standse blodforsyningen til hæmoriden, der derefter vil visne og falde af. Det er den mindst generende kirurgiske behandling, og den udføres ambulant og uden bedøvelse.

Er der tale om større og meget generende hæmorider, kan det være nødvendigt at fjerne dem ved et operativt indgreb. Indgrebet kan foregå i enten lokalbedøvelse eller narkose alt efter, hvor hæmoriderne sidder, og hvor store de er.

Hæmorider, der er gået i sig selv igen – med eller uden behandling – kan i nogle tilfælde efterlade små løse hudlapper, også kaldet marisker. De er ufarlige, bløder ikke og giver ikke smerter, men de betyder desværre, at det kan være sværere at holde sig ren i området efter toiletbesøg. Generer de meget, kan de fjernes ved en mindre operation.


Creme til brug ved hæmorider

I langt de fleste tilfælde vil hæmorider kunne behandles effektivt med en creme, som du kan få i håndkøb på apoteket eller hos Matas.

Cremen vil dels virke ved at reducere størrelsen på hæmoriden ved at få blodårerne til at trække sig sammen, samtidig med at være desinficerende og regenererende. Hvis man samtidig ønsker at creme skal virke lokalbedøvende og smertestillende bliver man nød til at have en recept fra lægen.

Skyldes hæmoriderne forstoppelse, er det vigtigt at gøre noget ved forstoppelsen. Det kan du gøre på kort sigt med et afføringsmiddel og på længere sigt ved at spise mere fiberrigt, drikke mere væske og dyrke mere motion – alt sammen noget, der er med til at holde tarmene i gang.

Her og nu er det dog for de fleste nødvendigt at få en gel som kan bruges ved hæmorider, der kan fjerne den generende og uudholdelige kløe, svie og smerte. Du kan få en creme på apoteket eller hos Matas, eller i helsekostbutikken, hvis du foretrækker et produkt med et mere naturligt indhold. Det får du for eksempel i Australian Bodycares gel med Tea Tree Oil, der er velegnet til pleje af gener som svie, kløe og irritation ved endetarmsåbningen. Produkter med indhold af Tea Tree Oil er kendt for at virke effektivt mod kløe og irritation og kan derfor med fordel bruges ved endetarmsgener ved endetarmsåbningen.

Intim care

Intimsæbe til daglig vask og intimpleje

4.7
Rated 4.7 out of 5 stars
351 Anmeldelser

Intimsæbe (200, 500 og 1000 ml) til daglig inti...

Fra 104,95 kr
Intim care

Creme & Vask til pleje ved Analkløe

4.0
Rated 4.0 out of 5 stars
92 Anmeldelser

Vores hormonfrie og vandbaserede gel plejer eff...

199,95 kr

Hvad er årsagerne til, at man får hæmorider?

Hæmorider opstår typisk som følge af forstoppelse eller i forbindelse med graviditet eller fødsel. Gentagne tunge løft og generelt tungt arbejde kan også være skyld i udviklingen af hæmorider. Når der er et ekstra kraftigt tryk på venerne, kan det føre til, at presset på tarmslimhinden i endetarmen får blodårerne til at pose ud, og så har man fået hæmorider.

Hæmorider opstår, når støttevævet omkring blodårerne i endetarmen bliver overbelastet og svagt. Det kan ske blandt andet i forbindelse med graviditet, fødsel og forstoppelse, men det sker også generelt med alderen, og derfor stiger risikoen for at få hæmorider jo ældre, vi bliver.

Mens det kan være svært at gøre så meget ved risikoen for at udvikle hæmorider under graviditet og fødsel, kan man imidlertid tænke over sine toiletvaner og tunge løft.

Har du tendens til at få hæmorider, og har du arbejde med tunge løft og langvarigt stående arbejde, kan det være en god idé at gøre noget for at ændre på arbejdsforholdene.

Døjer du ofte med forstoppelse og hård afføring, bør du kigge på, hvad du spiser. En mere fiberrig kost med mere rugbrød, groft brød, havregryn og frugt, rigeligt indtag af vand/væske og regelmæssig motion vil holde maven i gang og sørge for en mere blød afføring, så du lettere undgår forstoppelse.

Det handler også om gode toiletvaner. Du skal gå på toilettet, når du skal, og ikke udsætte trangen. Når du sidder på toilettet, skal du undgå at presse i lang tid. Du bør heller ikke sidde der længe og læse avisen eller tjekke mobilen.


FAQ om hæmorider


Hvad er hæmorider?

Hæmorider er en form for åreknuder i endetarmen, dvs. blodfyldte udposninger af slimhinden i endetarmen. Man kan have små, indvendige hæmorider, der sidder inde i endetarmen, og større, udvendige hæmorider, der bevæger sig ud af endetarmsåbningen. Det er ubehageligt og generende at have hæmorider, men det er heldigvis en ufarlig lidelse.


Hvorfor får man hæmorider?

Hæmorider opstår, når tarmslimhinden i endetarmen bliver belastet og dermed tynd og svag. Det betyder, at blodåren under slimhinden begynder at pose ud, og til sidst kan den ende med at bevæge sig ud af endetarmsåbningen. Hæmorider opstår ofte som følge af forstoppelse eller i forbindelse med graviditet eller fødsel. Tunge løft kan også være skyld i hæmorider.


Hvordan ser hæmorider ud?

Hæmorider er små runde, blodfyldte udposninger af slimhinden i endetarmen. De kan være meget varierende i størrelse og være mere eller mindre blodfyldte. Du kan have små, indvendige hæmorider i endetarmen, som du ikke kan se, og du kan have store, udvendige hæmorider, der er synlige, fordi de har bevæget sig ud af endetarmsåbningen.


Hvordan får man hæmorider?

Hæmorider opstår typisk på grund af forstoppelse eller i forbindelse med graviditet eller fødsel. De opstår, når der er et ekstra kraftigt tryk på venerne i endetarmen. Så bliver støttevævet omkring blodårerne i endetarmen overbelastet og svagt, og det kan få blodårerne til at pose ud – og så er der opstået en hæmoride.


Hvordan føles hæmorider?

Hæmorider er meget generende og kan medføre kløe, svie, smerte og irritation i området omkring endetarmen. Derudover kan hæmorider bløde, enten sivende eller meget, hvis der går hul på en.


Hvornår forsvinder hæmorider?

Små, indvendige hæmorider kan nogle gange forsvinde af sig selv, særligt hvis de er opstået på grund af forstoppelse, og du hurtigt får gjort noget ved forstoppelsen. Større hæmorider, der er synlige, vil derimod sjældent forsvinde af sig selv. De skal behandles med en creme, der får hæmoriderne til at svinde ind, og som virker mod gener som kløe, svie og irritation.


Kan hæmorider forsvinde af sig selv?

Små, indvendige hæmorider kan i nogle tilfælde forsvinde af sig selv, hvis du sætter ind mod forstoppelse med afføringsmiddel og/eller en mere fiberrig kost. Større hæmorider, der er synlige, skal du derimod ikke forvente vil forsvinde af sig selv. De skal behandles med en creme.


Hvad gør man ved hæmorider?

Har du fået hæmorider, skal de behandles med en særlig creme, der får dem til at svinde ind, og som tager kløen, svien og irritationen. Derudover skal du være ekstra opmærksom på at gøre dig godt ren efter toiletbesøg, da det kan være svært, når man har hæmorider. Har du tendens til forstoppelse, bør du spise en mere fiberrig kost, sørge for at drikke rigeligt med væske og dyrke regelmæssig motion.


Hvorfor klør hæmorider?

Hæmorider klør, og det skyldes primært, at det kan være meget svært at holde sig helt ren i endetarmsområdet, når man har hæmorider. Derfor er det vigtigt at behandle hæmoriderne med en creme, der dels får hæmoriderne til at svinde ind, og dels bekæmper kløen, svien og irritationen.


Hvordan behandler man hæmorider?

Langt de fleste hæmorider kan behandles med en creme, der får hæmoriderne til at svinde ind, og som modvirker kløe og irritation. Med en mere fiberrig kost kan du forebygge forstoppelse, der er en hyppig årsag til hæmorider. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med stikpiller. Og i sjældne tilfælde, og ved større hæmorider, kan det være nødvendigt at fjerne hæmoriderne ved et kirurgisk indgreb.


Anbefalede produkter

Intim care

Intimsæbe til daglig vask og intimpleje

4.7
Rated 4.7 out of 5 stars
351 Anmeldelser

Intimsæbe (200, 500 og 1000 ml) til daglig inti...

Fra 104,95 kr
Intim care

Creme & Vask til pleje ved Analkløe

4.0
Rated 4.0 out of 5 stars
92 Anmeldelser

Vores hormonfrie og vandbaserede gel plejer eff...

199,95 kr

For yderligere spørgsmål omkring dette emne anbefaler vi at du kontakter egen læge.

Relaterede guides

Spaltede spidser
Hår og hovedbund

26 September, 2024

Spaltede spidser - årsager, forebyggelse og behandlingsmuligheder

Spaltede spidser er et almindeligt problem, som mange mennesker oplever. Spidserne på håret split...

Høje tindinger
Hårtab

24 July, 2024

Hvordan forebygger man høje tindinger?

Høje tindinger kan være en kosmetisk udfordring for mange. Men med den rette pleje og et par enkl...

Pakkepriser

Før-prisen viser, hvad du ville betale, hvis du købte de enkelte produkter i pakken separat. Dette giver dig mulighed for at se, hvor meget du sparer ved at købe produkterne samlet i pakken.

Andre kundefavoritter

    Tidligere set

      Køb for 299,00 kr mere og få fri fragt

      Fri fragt
      500ml Ansigtscreme(799,95 kr)

      Du mangler stadig at fylde din kurv med problemløsende hudpleje 😉

      100% Tilfredshedsgaranti

      Betal kun hvis du tilfreds

      +17.000 Anmeldelser

      Bedømt “Fremragende” 4,5/5,0

      Vi lægger stor vægt på kundernes tilfredshed og garanterer dig den højeste kvalitet. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds, så refunderer vi hele din ordre!

      Med over 17.000 anmeldelser og en gennemsnitlig vurdering på 4,5/5 er vores prisvindende produkter betroet af mere end 500.000 tilfredse kunder.

      Pick country

      Not a good recommendation?

      CA CZ DE DK EE ES FI FR GB GR HR HU IT LT LU LV MC NL NO PL PT RO SE SK US