Indholdsfortegnelse

Behandling af neglesvamp – gode råd

Neglesvamp er en meget almindelig neglesygdom, der giver misfarvede og fortykkede negle, som også kan gå i opløsning. Neglesvamp er ikke det letteste at behandle, og behandlingen kan tage lang tid. Her kan du få gode råd om forebyggelse og behandling og viden om smitte risikoen.

» Gå direkte til behandling

På farten? Slå genvej her
Kvinde som bruger fodcreme til sin hæl

Indholdsfortegnelse

Hvad er neglesvamp – og hvem rammer det?

Neglesvamp er den mest almindelige neglesygdom, og det skønnes, at helt op til 10-20 % af den voksne befolkning i Danmark lider af neglesvamp. Mænd har desuden lidt større tendens til at få neglesvamp end kvinder.

Svamp i negle kan opstår hos alle, men risikoen stiger betragteligt med alderen. Det anslås, at halvdelen af alle over 70 år har neglesvamp. Der er således langt flere ældre end unge, der lider af neglesvamp. Dog er idrætsudøvere og andre, der går for længe i tætsluttende og ikke-åndbart fodtøj, også særligt i risikogruppen for at få neglesvamp.

Bonus tip: Vil du slippe af med negleproblemer?

Så prøv Nail Reapir fra Australian Bodycare. Da den indeholder den 100% Naturlige Tea Tree Oil som effektivt modvirker negleproblemer – Se videoen med Marie fra Australian Bodycare.

Foot care

Negleolie til Neglepleje

4.4
Rated 4.4 out of 5 stars
99 Anmeldelser

Vil du af med dine revnede og misfarvede negle?...

154,95 kr

Neglesvamp skyldes en svampeovervækst

Neglesvamp kaldes også tinea unguium eller onychomycosis på latin og forårsages normalt af de svampe, der hedder dermatofytter. Svampene udskiller et enzym, der kan nedbryde det hårde keratin, der er i neglecellerne, og det ødelægger neglene.

Der er svampesporer overalt på vores hud og vores krop – og i vores omgivelser. Det er helt naturligt. Ligesom der også er bakterier overalt. Men hvis svampene pludselig får alt for gunstige vækstbetingelser, vil de formere sig voldsommere end ellers og angribe for eksempel hud eller negle.

Man kan få neglesvamp på både fingernegle og tånegle, men det forekommer hyppigst på tåneglene.


Hvordan ser neglesvamp ud – og hvordan føles det?

Man kan få svamp over det meste af kroppen – det vil sige overalt på huden og på neglene. Når man får neglesvamp, viser det sig ved, at neglen får en gullig eller hvidlig misfarvning, den bliver tykkere og ujævn. Neglen revner måske, og neglekanterne kan smuldre. Måske løsner neglen sig også fra huden.

Man kan få svamp i tånegle og fingernegle, men i langt de fleste tilfælde er det tåneglene, der rammes. Det kan skyldes, at fingerneglene oftest får mere luft end tåneglene. Derudover er der en bedre blodforsyning til fingerneglene end til tåneglene.

Neglesvamp begynder typisk i storetåneglen. Gør du ikke noget ved problemet, vil neglesvampen ofte brede sig derfra og videre til de andre tånegle. Svampen kan også sprede sig til huden omkring neglene, hudområdet mellem tæerne og videre til fodsålerne. Så sørg for at få neglesvampen behandlet, inden den breder sig for meget. Den går desværre ikke væk af sig selv.

Neglene ser ikke pæne ud, når man fodsvamp, og det er jo i sig selv generende nok. Men derudover kan det også gøre ondt at have neglesvamp, særligt hvis det ikke bliver behandlet og når at udvikle sig.

Huden ved siden af neglen kan reagere med smerte, svie, kløe og udslæt. Endelig kan den infektion, man har i neglen ved neglesvamp, betyde, at neglen kommer til at lugte lidt.

Læs også: Se hvordan du behandler ligtorne



Hvorfor får man neglesvamp?

Neglesvamp skyldes en infektion med de svampe, der hedder dermatofytter. Neglesvamp kan dog også skyldes den svamp, der hedder Candida Albicans. Den er desuden ofte skyld i svamp i huden, i munden og i skeden.

De mikroskopiske svampe, der ikke kan ses med det blotte øje, trives allerbedst i fugtige og varme miljøer, og derfor lever de godt på fødderne og tåneglene, der ofte er spærret inde i tætsiddende fodtøj, som huden ikke kan ånde igennem.

Vi har svampe overalt på kroppen, og der er svampe overalt i vores omgivelser. Men når svampene har særligt gode vækstbetingelser, vil de formere sig mere, end de ellers ville gøre. Og så er det, at de kan angribe for eksempel hud eller negle. De svampe, der angriber neglene, udskiller et enzym, der er i stand til at nedbryde det hårde keratin, der er i neglecellerne, og det ødelægger neglene.

Svampen kan angribe gennem selv den mindste lille revne i neglen eller huden, og derfra begynder den så at vokse.

Neglesvamp kan opstå direkte i neglen. Men ofte vil du være blevet smittet med fodsvamp, der er langt mere smitsom end neglesvamp. Ubehandlet fodsvamp kan så sprede sig til neglen, og neglesvampen er opstået.

LÆS OGSÅ: Sådan forebygger og behandler du fodsvamp

Forskellige faktorer kan øge risikoen for at få neglesvamp, blandt andet følgende:

  • Brug af tætsiddende fodtøj, som fødderne ikke kan ånde i.
  • Brug af strømper i et syntetisk og tæt materiale.
  • Bare fødder i et fælles baderum.
  • Brug af stramt fodtøj, der klemmer tæerne for meget sammen.
  • Fugtige fødder.
  • Dårligt blodomløb.
  • Diabetes
  • Nedsat immunforsvar.

Hvordan smitter neglesvamp?

Nogle typer svamp smitter meget let fra person til person, mens andre typer svamp slet ikke smitter. Svamp i huden, for eksempel fodsvamp, er en meget smitsom form for svamp. Neglesvamp kan smitte, men er ikke den mest smitsomme svampeinfektion. Dog kan en ubehandlet neglesvamp sprede sig fra den angrebne negl og videre til de andre negle og eventuelt også videre til huden omkring neglene, huden mellem tæerne og fodsålen.

Da fodsvamp er en meget smitsom svampeinfektion, er det ofte herfra, at neglesvampen kommer. Du har måske badet uden badesandaler i omklædningsrummet i svømmehallen eller motionscentret. Her er du så blevet smittet med fodsvamp. Måske opdager du det ikke, eller måske har du ikke lige fået noget gjort ved det, og pludselig er fodsvampen blevet til neglesvamp.

Du kan også have fået fodsvamp uden at være blevet smittet af andre, og så kan fodsvampen brede sig til neglene, hvor en neglesvamp opstår.

Fodsvamp kan altså brede sig til neglene, hvor der kan udvikles neglesvamp. Det vil derimod sjældent gå den anden vej – at neglesvamp udvikler sig til fodsvamp.

Neglesvamp kan ramme alle mennesker og skyldes ikke dårlig hygiejne. Du kan blive smittet uden selv at være skyld i det. Så der er ingen grund til at være flov, hvis du har fået neglesvamp. Det vigtigste er at få noget gjort ved det så hurtigt som muligt.


Middel mod neglesvamp – hvad virker?

Der findes mange forskellige gode råd og medikamenter mod neglesvamp. Og nogle er mere effektive end andre. Hvad der virker for dig, er som regel en smagssag, og det handler om at prøve sig frem. Det er dog vigtigt, at du har fået konstateret svamp i neglen, eftersom dette ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. Derfor bør du altid opsøge din læge.

Når det kommer til medicinsk behandling, bør du altid i samråd med din læge finde den behandling, som passer dig bedst. Mange foretrækker dog at prøve med naturlige midler først, eftersom det kan være en dyr fornøjelse at behandle neglesvamp med medikamenter fra apoteket eller lægen.

Misfarvede negle hvad virker?

Hvis du gerne vil forsøge med nogle af de mere naturlige midler mod misfarvede negle, kan du prøve at bruge Nail repair fra Australian Bodycare, som er antiseptisk og holder neglene sunde og rene. Ved hjælp af den vedlagte påføringspensel smører du indholdet direkte på neglen. Du skal gentage dette, indtil neglen ikke er misfarvede mere.

Se videoen med Marie fra Australian Bodycare hvor hun kommer med gode råd til sunde negle.

Foot care

Negleolie til Neglepleje

4.4
Rated 4.4 out of 5 stars
99 Anmeldelser

Vil du af med dine revnede og misfarvede negle?...

154,95 kr

Neglesvamp behandling – Sådan behandles neglesvamp

Langt de fleste negleforandringer skyldes neglesvamp, men ikke alle. Hvidlige eller gullige negle og fortykkede negle kan skyldes neglesvamp, men det kan også have andre årsager, for eksempel psoriasis.

Et hudskrab og en negleprøve hos lægen kan afgøre, om det er svamp, eller det skyldes noget andet. Lægen kan ikke med det blotte øje afgøre, om negleforandringerne skyldes neglesvamp. Det er derfor nødvendigt med en prøve af neglen og huden under neglen, som så dyrkes i et laboratorium. Hvad gør man ved neglesvamp? dette kan du netop læse mere om nedenfor.

Behandling for neglesvamp tager lang tid

Det er vigtigt at få din neglesvamp behandlet så hurtigt som muligt, for svampeinfektionen vil ikke forsvinde af sig selv. Hvis du går længe med en ubehandlet svampeinfektion, kan det være sværere og tage længere tid at komme svampen til livs – og du kan risikere, at neglesvampen når at sprede sig til andre negle eller hudområder.

Neglesvamp er dog desværre en af de svampeinfektioner, der kan være meget svær at komme af med. Mange mennesker ender derfor med at leve en stor del af deres liv med neglesvamp, selv om de gentagne gange har forsøgt at komme neglesvampen til livs. Men jo før du kommer i behandling, des bedre.

Når det handler om neglesvamp, skal du væbne dig med tålmodighed. Det kan sagtens tage op til et år, før du er kommet neglesvampen til livs – hvis det altså lykkes. En tånegl tager lang tid om at vokse ud, og neglesvampen er ikke helt væk, før den nye negl er vokset helt ud.



Tabletbehandling – Kur mod neglesvamp

Hvis undersøgelserne hos lægen har slået fast, at det er neglesvamp, du har, vil han eller hun typisk tilbyde dig en tabletbehandling. Hvilken type præparat du skal bruge, afhænger meget af, hvilken type svamp der er tale om.

Alt tyder på, at tabletbehandlingen er den mest effektive middel mod neglesvamp. Tabletterne kan dog give visse bivirkninger. Det handler blandt andet om mavesmerter, diarre, hovedpine, hududslæt og påvirkning af leveren. For nogle mennesker er bivirkningerne så store, at de må afbryde behandlingen med piller.

Tabletterne skal typisk tages over en periode på 6-12 uger, men for nogle vil behandlingen vare i 6 måneder eller længere. I løbet af den periode vil lægen flere gange tage blodprøver for at følge udviklingen og de eventuelle bivirkninger.

Hos nogle mennesker virker pillerne kun, så længe de tages, og når pillekuren er slut, blusser neglesvampen op igen. I de tilfælde kan det være værd at se på andre muligheder for behandling.

Behandling med neglelak

Neglesvamp kan også behandles med en form for neglelak, der indeholder et svampedræbende middel mod neglesvamp. Ofte vil det dog give de bedste resultater, hvis behandlingen med neglelak suppleres med en tabletbehandling.

Håndkøbsmedicin

Der findes ingen effektive midler mod neglesvamp, som du kan få som håndkøbsmedicin. Det er også vigtigt at få slået fast, at der faktisk er tale om neglesvamp, så derfor er det nødvendigt at tage en tur forbi lægen for at lade ham eller hende se på det. Neglesvamp er et meget udbredt problem, så lægen er vant til at se på det.

Behandling med kirurgi

I nogle tilfælde vil man vælge at fjerne neglen ved et kirurgisk indgreb. Problemet er imidlertid, at det ikke fjerner infektionen. Men det kan være nødvendigt at fjerne neglen for bedre at kunne behandle infektionen under neglen. Og måske fordi neglen er i en tilstand, der ikke gør den værd at beholde.

Laserbehandling

Laserbehandling er endnu en behandlingsmulighed, der i mange tilfælde viser gode resultater. Her varmes neglen op med laser, og det skulle kunne fjerne neglesvampen uden at fjerne neglen. Bivirkninger er der ikke rigtigt nogen af, bortset fra en smule smerte, mens behandlingen foregår.

Laserbehandling af neglesvamp er også en god mulighed for de mennesker, som ikke kan tåle en tabletkur – eller hvor tabletkuren ikke virker.

Husråd mod neglesvamp

Svamp, og herunder neglesvamp, er ikke noget nyt problem. Og derfor er der gennem tiden opstået en lang række husråd mod svamp. Nogle af de husråd, der nævnes, er blandt andet eddike og atamon mod neglesvamp. Nogle af husrådene virker sikkert, mens andre nok har en mere tvivlsom effekt. Men hvis rådene lyder ufarlige, kan der ikke ske noget ved at prøve dem – bortset fra at der dermed går længere tid, inden du kommer i anden behandling for din neglesvamp.

Atamon er for eksempel et middel der ofte nævnes til behandling af neglesvamp. Atamon bruges til konservering af føde- og drikkevarer, så væksten af skimmel- og gærsvampe hæmmes. De fleste kender det i forbindelse med syltetøj eller syltning. Der er derfor dem, der hævder, at atamon også kan bruges mod neglesvamp ved at pensle atamon på neglen. Lægerne hævder derimod, at atamon ikke virker mod dermatofytter, som netop er de svampe, der er årsag til neglesvamp.


Hvad kan du selv gøre for at forebygge neglesvamp?

Det allerbedste er selvfølgelig at undgå neglesvamp, for det er en af de svampeinfektioner, der kan være virkelig svær at slippe af med igen.

Først og fremmest handler det om at sørge for en god hygiejne. Du skal passe og pleje dine fødder, holde dem tørre og rene og tænke over, hvilket fodtøj du udsætter dem for. Derudover kan du forsøge at undgå at blive smittet med neglesvamp eller fodsvamp af andre. Smittefaren er typisk størst, hvis du går med bare fødder steder, hvor andre også går med bare fødder. Det er for eksempel i fælles baderum på offentlige steder. Bruger du badesandaler her, har du gjort meget for at minimere smittefaren.

Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan forebygge neglesvamp:

  • Du kan opsøge din læge, hvis du har mistanke om neglesvamp eller fodsvamp, så du hurtigt kommer i gang med en behandling, hvis du har svamp.
  • Du kan sørge for, at fødderne får luft så ofte som muligt.
  • Du kan skifte de syntetiske strømper ud med strømper af bomuld eller uld.
  • Du kan sørge for at tørre dine fødder grundigt efter bad, så fødderne ikke er fugtige.
  • Du kan sørge for at gå så lidt som muligt i tætsiddende fodtøj, som huden ikke kan ånde i – og så vidt muligt undgå fodtøj af syntetisk materiale.
  • Du kan huske at bruge badesandaler, når du bader i offentlige fælles baderum.
  • Du kan bruge fodpudder på fødderne for at holde dem tørre.

Foot care

Negleolie til Neglepleje

4.4
Rated 4.4 out of 5 stars
99 Anmeldelser

Vil du af med dine revnede og misfarvede negle?...

154,95 kr

FAQ om neglesvamp

Hvordan ser neglesvamp ud?

Neglesvamp viser sig ved, at neglen får en gullig eller hvidlig misfarvning, den bliver tykkere og ujævn. Neglen revner måske, og neglekanterne kan smuldre. Måske løsner neglen sig også fra huden. Man kan have neglesvamp på både tå- og fingernegle, men det ses hyppigst på tåneglene.


Hvad er neglesvamp?

Neglesvamp er en meget almindelig neglesvamp, der giver fortykkede, misfarvede og ødelagte negle. Neglesvamp forårsages normalt af de svampe, der hedder dermatofytter. Svampene udskiller et enzym, der kan nedbryde det hårde keratin, der er i neglecellerne, og det ødelægger neglene.


Hvordan behandler man neglesvamp?

Den mest almindelige og mest effektive behandling af neglesvamp er en tabletbehandling, eventuelt kombineret med brug af en speciel neglelak, der indeholder et svampedræbende middel. Derudover er det vigtig altid at holde fødderne sund og her kan du f.eks. bruger naturmidler med indhold af for eksempel tea tree oil eller aloe vera.


Hvad er årsagen til neglesvamp?

Neglesvamp forårsages normalt af de svampe, der hedder dermatofytter. Hvis svampene pludselig får alt for gunstige vækstbetingelser, vil de formere sig voldsommere end ellers og angribe for eksempel hud eller negle. Svampene udskiller et enzym, der kan nedbryde det hårde keratin, der er i neglecellerne, og det ødelægger neglene.


Hvor hurtigt smitter neglesvamp?

Når først neglesvampen har fået fat, kan den være svær at slippe af med. Og så længe, du har neglesvamp, risikerer du at smitte dine andre negle. Det kan gå ret hurtigt, så sørg for at komme i behandling, så snart du opdager neglesvampen.


Kan neglelak give neglesvamp?

Man får ikke neglesvamp af at bruge neglelak. Der skal være svampesporer til stede på neglen og huden for at man kan få neglesvamp. Ofte vil du have fået neglesvamp, fordi du forinden er blevet smittet med fodsvamp, som så har spredt sig til neglene og har udviklet sig til neglesvamp.


Kan neglesvamp gøre ondt?

Det kan godt være smertefuldt at have neglesvamp. Særligt, hvis det når at udvikle sig og blive slemt, inden du kommer i behandling.


Kan neglesvamp gå væk af sig selv?

Neglesvamp kan ikke gå væk af sig selv, så opdager du noget, der ligner neglesvamp, gælder det om at få det undersøgt hos lægen og behandlet så hurtigt som muligt. Ellers risikerer du, at det bliver værre, og at det spreder sig til flere negle og måske til fødderne.


For yderligere spørgsmål omkring dette emne anbefaler vi at du kontakter egen læge.

Foot care

Negleolie til Neglepleje

4.4
Rated 4.4 out of 5 stars
99 Anmeldelser

Vil du af med dine revnede og misfarvede negle?...

154,95 kr

Relaterede guides

Spaltede spidser
Hår og hovedbund

26 September, 2024

Spaltede spidser - årsager, forebyggelse og behandlingsmuligheder

Spaltede spidser er et almindeligt problem, som mange mennesker oplever. Spidserne på håret split...

Høje tindinger
Hårtab

24 July, 2024

Hvordan forebygger man høje tindinger?

Høje tindinger kan være en kosmetisk udfordring for mange. Men med den rette pleje og et par enkl...

Pakkepriser

Før-prisen viser, hvad du ville betale, hvis du købte de enkelte produkter i pakken separat. Dette giver dig mulighed for at se, hvor meget du sparer ved at købe produkterne samlet i pakken.

Andre kundefavoritter

    Tidligere set

      Køb for 299,00 kr mere og få fri fragt

      Fri fragt
      500ml Face Toner(349,95 kr)

      Du mangler stadig at fylde din kurv med problemløsende hudpleje 😉

      100% Tilfredshedsgaranti

      Betal kun hvis du tilfreds

      +17.000 Anmeldelser

      Bedømt “Fremragende” 4,5/5,0

      Vi lægger stor vægt på kundernes tilfredshed og garanterer dig den højeste kvalitet. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds, så refunderer vi hele din ordre!

      Med over 17.000 anmeldelser og en gennemsnitlig vurdering på 4,5/5 er vores prisvindende produkter betroet af mere end 500.000 tilfredse kunder.

      Pick country

      Not a good recommendation?

      CA CZ DE DK EE ES FI FR GB GR HR HU IT LT LU LV MC NL NO PL PT RO SE SK US